VIDEO: Kronprinsesse Mary slipper rokker fri i Kattegat
Seks sømrokker er sendt af sted på en rejse i forskningens navn.
Det er næsten som et eventyr. Kronprinsessen og de 50 sømrokker.
Eller måske sømrokkerne og kronprinsessen, for det er sømrokkerne, der er taget ud på en livslang rejse - væk fra det trygge anlæg i Kattegatcentret og ud i det store hav.
En rejse i grundforskningens navn. Målet er viden om deres artsfæller på bunden af havet. En 425 millioner gammel art, som måske er ved at forsvinde fra det danske farvand. Måske fordi man mangler viden.
Man mangler viden om, hvor mange der er, hvor de svømmer hen, og hvordan miljøpåvirkninger ændrer deres livsvilkår.
- Det er kæmpestort. Det er noget, vi har arbejdet på i flere år, siger Mathilde Sort, havbiolog ved WWF Verdensnaturfonden.
Hun har stået for at tage DNA-prøver af de sømrokker, som bliver sat ud for at sikre sig, at det er de rigtige rokker, som bliver sluppet fri i Kattegat.
I alt er der 14 arter af rokker i de danske farvande – og de ligner hinanden ret meget. For selv for en trænet havbiolog kan det være svært at kende forskel.
Flere af arterne er decideret truet af udryddelse, og sømrokken er i kategorien ’nær truet’ ifølge World Conservation Union (IUCN).
- Det er derfor, vi sætter ind nu, for så kan vi måske nå at vende kurven, før den kommer over i de rigtige kritiske røde kategorier, siger Matilde Sort.
Håber at få viden om deres rejse
Kronprinsesse Mary har netop sat de første to sømrokker ud i Kattegat. Herudover satte to andre personer også to sømrokker ud hver. De er alle mærket – ligesom man ringmærker fugle.
Håbet er, at fiskere vil indberette, hvis de fanger én. De skal fortælle om tid og sted og gerne beskrive størrelse og vægt.
På den måde bliver der dannet ny viden om, hvor sømrokkerne svømmer – og hvor de eventuelt lægger deres æg.
- Hvis vi ved, hvor de får afkom, og hvornår på året det sker, så kan det hjælpe os til at forvalte bestanden bedre. Vi kan eksempelvis undgå, at fiskere trawler et sted, hvor de skovler alle de nyudklækkede sømrokker op, siger marinebiolog Mathilde Sort fra WWF Verdensnaturfonden.
De her 50 rokker skal fungere som ambassadører.
Kattegat er et stort hav – hvad forskel gør det egentlig i det store billede at sætte 50 sømrokker ud?
- Det er væsentligt at understrege, at vi ikke laver egentlig bestandsophjælpning, som man fx gør med laks, hvor man sætter titusindvis ud hvert år. De her 50 rokker skal fungere som ambassadører for rokker i Danmark – og sætte fokus på at de her arter bor i danske farvande, og at nogle af dem er truede.
Artiklen fortsætter under faktaboksen.
Folkene bag sømrokkeprojektet
- Projektet med at opfostre sømrokker med henblik på udsætning i Kattegat sker som et samarbejde mellem WWF Verdensnaturfonden, Kattegatcentret og H&M.
- Det fælles projekt finansieres af Pay it BAG-initiativet, hvor modevirksomheden H&M i 2018 begyndte at tage betaling for deres poser i butikkerne.
- Overskuddet fra posesalget går til grundforskning i danske sømrokkearter, og første fase af projektet kulminerer med udsætningen af op til 50 sømrokker fra Kattegatcenteret fra den 19. august frem til den 30. august.
De enkelte sømrokker er hårdføre. 96 procent af dem overlever at blive sat ud igen, hvis de bliver utilsigtet fanget som bifangst hos en fiskekutter, der er ude for at fange torsk eller en anden fisk.
Men bestanden er skrøbelig. Det tager mellem fem og seks år for dem at blive kønsmodne. Derfor går der også en række år, før sømrokkerne fra Kattegatcentret eventuelt får unger født i naturen.
Stor erfaring med sømrokker
Hos Kattegatcentret har kurator og havbiolog Rune Kristiansen stået for at opdrætte sømrokkerne.
Det er ikke nyt for ham. Centret har stor erfaring med at opdrætte sømrokker til Kattegatcentret og internationale avlsprogrammer, men det er helt nyt for ham og Kattegatcentret, at sømrokkerne skal sættes ud i havet.
- Det er et langt større setup. Og det tjener også et højere formål. For alt den viden, som vi kan formidle her hos os, handler i sidste ende om, hvordan arterne har det ude i havet, siger Rune Kristiansen.
Følges intenst
Sømrokken er ikke giftig, og det er meget få af rokkearterne, som har giftpile. Rokker er nok ellers kendt for at være store, eksotiske og farlige.
Rokker kan også blive større end de sømrokker, der sættes fri i Kattegat. Den største art, mantarokken, kan vokse sig til et vingefang på syv meter.
Ved at lade kronprinsesse Mary slippe de første sømrokker ud i Kattegat er håbet, at interessen for rokkerne i Danmark kan blive vakt.
- Vi er med til at gøre danskerne bevidste om, at vi har rokker i de danske have, som er sårbare, og nogle af arterne er decideret truet, siger Rune Kristiansen fra Kattegatcentret.
Sømrokken
- Sømrokken er brunlig med mørke og lyse pletter, og den har små̊ torne ned langs ryggen, deraf navnet. Den findes oftest på havbunden og har en flad, rombeformet krop.
- Rokkens mund, næsebor og gæller findes på undersiden af kroppen. Den har en lang hale, der i modsætning til flere andre rokkearter ikke har en giftig pig.
- Sømrokken er en habil svømmer takket være sine store ‘vinger’, der kan nå̊ et vingefang på helt op til halvanden meter. De fleste registrerede sømrokker har dog et vingefang på maksimalt en meter.
- Særligt i Nordsøen er bestanden faldet markant. Sømrokkens vinger er en yndet spise mange steder i verden, og derfor fanges rokken i store mængder af især den hollandske og engelske fiskeflåde. Det er farligt, for sømrokken vokser langsomt, bliver sent kønsmoden og får få unger, hvorfor den er meget sårbar over for intensivt fiskeri.
- Sømrokken har i dag officielt status som ‘nær truet’ på IUCN’s rødliste over truede arter.
- Hajer og rokker er nært beslægtede, og tilsammen hedder de bruskfisk, fordi deres skeletter udelukkende består af brusk.
Kilde: WWF Verdensnaturfonden
Derfor er der nu også en udstilling på Kattegatcentret om sømrokker og hele forskningsprojektet.
Om forskningsprojektet ender med at blive et eventyr med en lykkelig slutning, det vil tiden vise.
Men sikkert er det, at sømrokkernes rejse i Kattegat bliver fulgt intenst.
