'Jeg vil gerne drikke juice, men fandme ikke som mad'

En karton fløde og en multifrugtjuice. 

De to vigtigste genstande i 17-årige Maries taske. 

For hvor andre teenagere på samme alder måske snarere ville have en parfume eller et par drinksbilletter til den nærmeste bar i tasken, er det i denne taske træningen, der har magten.

Omkring 700 kalorier, tæller hun. Og selvom hun på vejen ned til træningslokalet hælder indholdet af de to kartoner i sig, er netop juice noget, der ifølge vægtløfteren fra Odder bliver brugt helt forkert.

- Man bryder lidt tabuet om, at man skal være tynd og skal leve af en fucking juicekur og alt muligt lort, konstaterer hun tørt og fortsætter:

- Jeg synes, at det er langt ude. Men det er jo hvad folk har lyst til. Jeg vil gerne drikke juice, men fandeme ikke som mad. Det kommer ikke til at ske.

Det er først på eftermiddagen en tirsdag i december. Træningstøjet er allerede påført, ligesom det er, når hun skal ud at handle og eller i skole. 

Hun har faktisk boet i sit træningstøj de sidste tre år. En smart taktik, der gør, at hun altid er klar til træning. 

Ethundredefyrre kilo

Da hun var tretten år fik hun arbejde i byens lokale træningscenter. Hun var, efter eget udsagn, virkelig tynd.

- Jeg var naturligt smalt bygget og meget høj, ligesom min mor er. Men jeg ville gerne have lidt muskler på, siger hun.

Hun blev derfor opfordret af sin bror til at starte på træningen. Men inden længe væltede de bekymrede reaktioner ind fra både mor og bror, for hvad nu hvis hun ødelagde sin unge krop? Og hvorfor fik hun ikke styr på at træne korrekt?

Sociale medier blev nøglen. For ligesom hun gør det i dag, lagde hun videoer ud af sin træning. Og da en ung mand kontaktede hende og spurgte, om hun gjorde sig i styrkeløft, lød svaret: hvad fanden er det?

Men efter en forklaring fik den lokale styrkeløftklub et nyt medlem, og fra da af tog træningen fart. Og det samme gjorde vægten. 

- Jeg kan huske, at jeg var virkelig sulten, da jeg begyndte at træne. Jeg spiste hele tiden, og så er det klart, at jeg hurtigt blev større. Jeg var ikke et skelet mere. 

- Det går meget hurtigt i starten, når man begynder at spise og træne meget. Jeg ville ønske, at jeg kunne opleve det igen.

Tre år efter har Marie deltaget i 18 konkurrencer. Den seneste var til EM i Sverige, hvor hun hev en guldmedalje i squat med hjem. Mens vi er på besøg, løfter hun flittigt 140 kilo. Men det er slet ikke hendes rekord.

Over 24.000 følger også loyalt med i hendes træning på YouTube, hvor hun under navnet Barbell Barbie giver folk fra hele verden et indblik i sin hverdag med styrkeløft.

Tænker du over sådan noget med at inspirere andre kvinder?

- Ja, især kvinder, ikke så meget mænd, de må gøre, hvad der passer dem. Men jeg synes, det er megafedt med kvinder, fordi mænd bare er sådan: ”det kan jeg kraftedeme også løfte”. Ja, men du er heller ikke en 17-årig pige, vel?

- Hvis jeg kan inspirere nogle kvinder til at komme i gang med at løfte, så synes jeg, at det er megafedt.

Og så er der makeuppen. Den er altid på under træningen og særdeles vigtig for teenageren fra Odder. For når hun altid er iført træningstøj, ofte bliver svedig under træning og let får uglet hår, er det rart at gøre lidt mere ud af sig selv, mener hun. 

Kaster man derfor et hurtigt blik på teenageren fra Odder, syner hun ikke ligefrem af en dødløfter, der gerne træner fire timer om dagen. 

Én ting afslører dog hendes store passion. 

- Mine hænder de er… ja, de er ikke som normale hænder. Der er hård hud over alt. Sådan er det, men så kan man jo holde bedre fast. Så det er jo faktisk bare praktisk at have lidt klamme hænder.  

Marie fortsætter med at jagte målet om at blive stærkere og stærkere. Hun håber på, at hun i nærmeste fremtid vil kunne bænke 100 kilo. Og det tror hun på sker. For når hun siger, hun vil gøre noget, plejer det som regel at lykkes, fortæller hun afsluttende.