Øget trafik gav debut til skolepatrulje

/

En ombygning af Skolebakkeskolen i Odder har givet markant flere fodgængere på vej til skole, da parkeringsforholdene har ændret sig.

Det har givet behov for en skolepatrulje.

- Vi har nok egentlig haft behov for den i længere tid, men vi har lavet den, fordi vi er ved at få en ny skole. Det var en god anledning til at få patrulje på, siger Nanna Nørby, der er lærer på skolen og såkaldt færdsels- og kontaktlærer på skolen.

Sikker skolestart for de yngste

Elever i skolepatruljer skal være lavet af et specielt stof, mener hun.

- De skal være gode til at stå op og komme til tiden, og de skal også være pålidelige og kunne finde ud af at gøre det, der skal til. Og så skal de lade være med at lade sig provokere, hvis der er nogen, der gør noget, de ikke må, eller kan finde ud af drille dem lidt, siger Nanna Nørby.

Emma Frølunde og Mikkel Grøn er blandt eleverne i skolepatruljen, og de var overordnet positivt stemte.

- Jeg synes, det var sjovt, men det kunne også godt være lidt hårdt for fingrene at stå der i 20 minutter, siger Emma Frølunde fra 6. klasse på Skovbakkeskolen.

Se mere i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her