Sjældent arkæologisk fund: Middelalderens svar på NemID dukket op på mark
Amatørarkæolog står bag et unikt fund af en 700 år gammel dybt personlig genstand ved Gyllingnæs.
Det blev en "once in a lifetime" oplevelse, da historiker Kasper H. Andersen på Moesgaard Museum fik indleveret en såkaldt seglstampe, der var middelalderens svar på nutidens NemID.
- Som historiker er det lidt af en ´once in a lifetime´ oplevelse at stå med denne seglstampe i hånden, fortæller Kasper H. Andersen.
For seglstampen viste sig at have tilhørt en i middelalderen meget anset og sejrrig greve.
Dybt personlig genstand
Når dokumenter skulle underskrives og være juridisk bindende, brugte fine og adelige folk i middelalderen deres seglstampe til at stemple deres personlige mærke - seglet - ned i en voksklat på papiret. Stemplet blev trykt af en personlig seglstampe i metal, som den enkelte adelsmand kun havde én af og som kunne misbruges, hvis han mistede den.
Det er sådan en seglstampe - i form af en lille møntlignende metaldel, som nu er dukket op nær Gylling. Det var den lokale metaldetektorfører Per Knudsen, som fandt stampen i et område ved Gyllingnæs sidste år.
Opsigtsvækkende ejermand
Siden fundet har historikere arbejdet på højtryk for at finde ud af, hvem det lille seglstampe tilhørte. Opdagelsen af ejermanden, vækker opsigt.
Hvert år bliver der fundet omkring 30 seglstamper, men denne er unik, da den med al sandsynlighed har tilhørt en greve fra Holsten, der havde tilnavnet Jernhenrik.
- Jernhenrik var en af 1300-tallets mest magtfulde og berømte mænd som satte et markant aftryk på Europas historie, fortæller historiker Kasper H. Andersen, der har stået for opklaringsarbejdet med at fastslå, hvem seglstampen havde tilhørt.
For selvom der på selve seglstampen står, at den tilhørte ´Henrik, greve af Holsten´, så skulle det fastslåes, om det så var grev Henrik 1., Henrik 2., Henrik 3. eller Henrik 4.
Var nær Gylling
Grev Henrik 2. af Holsten eller ´Jernhenrik´ stod i spidsen for store militæralliancer og var en markant skikkelse på datidens europæiske scene. Han deltog blandt andet i Hundredårskrigen mellem Frankrig og England.
Hvordan hans seglstampe havnede på Gyllingnæs vides ikke, men ifølge Kasper H. Andersen findes der bevis på, at han har været i området.
- Hans far og brødre havde allierede ved Gylling og skriftlige kilder afslører, at Jernhenrik befandt sig på denne egn omkring 1340, fortæller Kasper H. Andersen.