250.000 danskere kan blive vaccineret på to måneder

Regeringen forventer at have vaccineret et sted mellem 200.000-250.000 danskere i løbet af de to første måneder efter vaccinen er kommet til Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Graeme Robertson/AFP/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Statsministeren kunne torsdag fortælle, at arbejdet med godkendelse af vaccinen gik så hurtigt, at den første dansker måske vil kunne modtage en vaccine inden 27. december.

En dato, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ellers har udnævnt som kollektiv startdato.

Ønsket fra EU vil dog ikke få Danmark til at holde igen med stikkene, hvis vaccinen skulle ske at lande tidligere end det, lød det fra Mette Frederiksen (S).

- Selv om jeg er stor tilhænger af koordination på europæiske plan, så skal vaccinen køres ud og distribueres i det øjeblik, den rammer dansk jord, sagde hun.

Ordførere til møde

Meldingen om de flere end 200.000 vaccinationer på to måneder kommer, efter at Folketingets sundhedsordførere fredag har holdt møde.

Det har tidligere været fremme, at når der efterhånden kommer større mængder af vaccinen til Danmark, så vil de blive fordelt ligeligt og på samme tid mellem regionerne efter befolkningstal.

Sundhedsstyrelsen vil over jul og nytår sende et brev via e-boks til alle borgere over 18 år. Her vil man blive informeret om den kommende vaccine.

Onsdag udtalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Danmark forhåbentlig kan begynde de første vaccinationer i dagene efter jul.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her