VIDEO: Snart åbner syv nye vaccinationscentre

Så snart vaccinen når frem, åbner Region Midtjylland syv vaccinationscentre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Dado Ruvic / Ritzau Scanpix

Lokaler er fundet, lejekontrakter er indgået, og håndværkere og teknikere er i fuld gang med at indrette. I næste uge er syv nye vaccinationscentre i Region Midtjylland klar til opstart, så snart vaccinen ankommer.

- Det er helt fantastisk, at vi lige om lidt er klar til at vaccinere de første borgere mod COVID-19. Det er virkelig en længe ønsket gave, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i en pressemeddelelse torsdag aften. 

I videoen nedenfor kan du se billeder fra de kommende vaccinationscentre i Molslinjens tidligere administrationsbygning på havnen i Aarhus og fra den tidligere fodterapeutskole i Randers.

VIDEO: Se billeder fra de kommende vaccinationscentre i Molslinjens tidligere administrationsbygning på havnen i Aarhus og fra den tidligere fodterapeutskole i Randers.

I første omgang forventes der at være vacciner til de mest sårbare borgere og udvalgt frontpersonale i sundhedsvæsnet.

- Vi er faktisk klar til at vaccinere borgerne. I første omgang på plejehjemmene og vores sundhedspersonale, og dernæst følger alle de andre borgere, siger Anders Kühnau (S) til TV2 ØSTJYLLAND.

Syv nye vaccinationscentre

· Aarhus - pier 3, Hveens gade 4, 8000 Aarhus C (Molslinjens tidl. administrationsbygning)


· Randers - Kirketerpsvej 5, 8930 Randers (Tidl. fodterapeutskole)


· Horsens - Fuglevangsvej 61, 8700 Horsens


· Holstebro - Døesvej 54, 7500 Holstebro (Tidl. folkeskole)


· Viborg - Vinkelvej 20, 8800 Viborg (Tidl. Handelsskole)


· Silkeborg - Stævnepladsen, Helsinkivej 3, 8600 Silkeborg


· Herning - Godsbanevej 7, 7400 Herning

Vaccinecentrene bliver opbygget i de samme byer som huser testcentre, men vaccination og test kan typisk ikke ske på samme adresse.

- Der er i forvejen fuld damp på testcentrene og de fleste steder er der simpelthen ikke plads til flere mennesker. Derfor er der fundet ledige lokaler, hvor vi kan være, forklarer Anders Kühnau i Region Midtjyllands pressemeddelelse. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her