Butikker smider om sig med 'julebaskere'

December og dermed også julen står for døren, og det samme gælder dagligvarekædernes ræs om at kunne præsentere de allerbedste knaldtilbud og rabatter på julebordets klassikere.

Hvis altså ikke julens priskrig allerede er skudt i gang.

Rema 1000 har løftet sløret for, at det bliver "en crazy jul i dagligvarehandlen" med "vildt fokus på at give de skarpeste priser", mens også Salling Group har præsenteret sine "julebaskere" med "skarpe priser" på de mest populære julevarer såsom smør, fløde og flæskesteg.

Det kan umiddelbart lyde som en tidlig julegave fra kædernes side.

Men der er tale om "lokkemad" – og for den sags skyld en lidt billig omgang fra kædernes side, mener både Forbrugerrådet Tænk og seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Henning Otte Hansen.

- Vi skal huske, at vi kommer fra et højt prisniveau, og så præsenterer kæderne nogle rabatter på enkelte, udvalgte varer, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom fra Forbrugerrådet Tænk.

- Det er den samme lokkemad, de lægger ud hvert år, lyder det fra Henning Otte Hansen.

- Ofte bliver priserne på slagvarerne sat op igen i januar. Så jeg er ikke videre imponeret over meldingerne.

Gynger og karruseller

København Universitets Henning Otte Hansen har mere end 20 års erfaring i branchen og har undersøgt prisstigningerne på udvalgte varer i december de seneste fire år.

Og det er her, "lokkemaden" viser sig ifølge seniorforskeren.

Mellem november og december falder priserne på varer som eksempelvis smør – ligesom det er tilfældet i år – samt mælk og spiritus.

Herunder kan du se den gennemsnitlige procentændring på udvalgte detailvarer fra november til december i årene 2020 til 2023:

"Gynger og karruseller" hedder begrebet og henviser ifølge Henning Otte Hansen til, at butikkerne tjener lige så meget på én vare, som de mister på en anden.

- Kæderne kan tillade sig at tabe penge på udvalgte varer og så regne med, at folk køber andre varer, når de alligevel er i butikken, siger han og påpeger, at fordelen ved tilbuddene på den måde kan gå tabt for forbrugeren.

- Det er ikke for vores skyld, at de har de her slagtilbud.

Men det er vel næppe overraskende for nogen, at butikkerne prøver at tjene penge. Er det et problem?

- Man bør bare være klar over, at de her slagtilbud ikke er for vores skyld. Det er for at lokke os ind i den pågældende butik, og så køber jeg noget andet også, der opvejer deres tab på slagvaren.

Vanskeligt at sænke priserne, siger koncern

Spørger man kæderne selv, er der dog en særlig grund til, at det kun er udvalgte varer, som bliver sat ned.

I en skriftlig kommentar skriver Salling Group, der står bag butikskæderne Føtex, Bilka og Netto, til TV 2, at prisnedsættelserne bliver finansieret af koncernens egen lomme.

- Der er ikke noget, vi hellere vil, end at sælge varerne endnu billigere, men før leverandørerne er med på, at priserne skal ned, har vi også vanskeligt ved at sænke dem, fortsætter koncernen og påpeger, at de pågældende prisnedsættelser også skal "sende et signal til leverandørerne om, at vi gerne vil have dem med".

I priskrigens anden skyttegrav lyder det fra Rema 1000, at kæden ikke kommenterer på prisudviklingen af konkurrencehensyn.

Men Henning Otte Hansen mener, at Salling Group blot "sender sorteper videre" med forklaringen om, at koncernen ikke kan sænke priserne på grund af høje priser hos leverandører.

- Kæderne kan sagtens påstå det. Men hvis vi ser på fødevarerne under ét, så oplever vi reelt set aldrig prisfald på dem i butikkerne. Også selv om prisen på bagvedliggende råvarer falder i pris, siger han.

Han peger blandt andet på, at de globale landbrugsråvarepriser er faldet siden starten af 2023, hvilket næsten ikke har vist sig i selve priserne i butikkerne.

På grafikken herunder fremgår det, at priserne på fødevarer i Danmark stiger meget i pris ligesom landbrugsvarerne med omtrent et års forsinkelse. Men modsat priserne på landbrugsvarerne, har prisudviklingen kun i meget korte perioder været negativ siden 2020, hvilket vil sige, at priserne falder.

- Priserne i butikkerne følger med, når råvarepriserne går op. Men når priserne på råvarerne falder, så følger butikkerne ikke tilsvarende med, siger Henning Otte Hansen.

Man kan undgå at falde i

Hvis man som forbruger vil undgå at falde i rabatfælden og få gavn af priskrigen, er der dog muligheder, lyder det fra cheføkonomen hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, som trods alt hilser konkurrencen mellem kæderne velkommen.

- Det er den samlede indkøbskurv, man skal holde øje med, forklarer han.

Blandt andet foreslår han forbrugere på forhånd at have besluttet sig for, hvad de skal købe for at undgå impulsindkøb. Også en totalliste over juleindkøbene kan være gavnlig for den strategiske tilbudsjæger, som gerne går fra butik til butik.

- Men man kan rende fra Herodes til Pilatus og bruge enormt meget tid på de bedste priser. Men en børnefamilie, som har travlt vil nok købe det hele ind i den samme butik, og så køber de det hele. Det er jo så til fordel for butikken, siger Morten Bruun Pedersen.