Danskerne skal stemme om forsvarsforbeholdet 1. juni

Der skal være folkeafstemning den 1. juni om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde søndag aften i Spejlsalen i Statsministeriet.

Det er regeringen, Venstre, De Konservative, SF og De Radikale, som er blevet enige om en række punkter angående dansk sikkerhedspolitik, herunder at kalde til folkeafstemning.

Forsvarsforbeholdet betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.

Danmark deltager ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder.

Danmark deltager dog i civile missioner, som hidtil har udgjort størstedelen af EU's missioner.

Har fire forbehold

Danmark har fire EU-forbehold. Foruden det fælles forsvar er det forbehold for euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab. Det er dog alene forsvarsforbeholdet, der lægges op til en afstemning om.

Det sker, som en direkte konsekvens af, at Rusland for halvanden uge siden invaderede Ukraine.

Krigen har skabt frygt i store dele af verden og gjort, at statsministeren ønsker, at Danmark indgår fuldgyldigt på forsvarsområdet i EU-samarbejdet.

- For mig som statsminister er det mere en værdimæssig beslutning om at være med i samarbejdet uden forbehold, siger Mette Frederiksen.

Hun uddyber, at det har været muligt for Danmark hidtil at navigere i at deltage i noget - det kan eksempelvis have været de civile missioner - mens vi har holdt os ude af andet.

Foruden forsvarsforbeholdet er regeringen og de fire partier blevet enige om at øge forsvarsbudgettet for at styrke Forsvaret markant, og at Danmark skal blive uafhængig af russisk gas.

Det bliver 20. gang, at danskerne skal stemme ved en folkeafstemning, siden det blev muligt i 1915.