Er der noget om snakken? Børnene trives bedre under corona-kravene

Mere struktur, mindre grupper og flere voksne har tilsyneladende en god effekt på børnene i daginstitutionerne.

VIDEO: En forsker i barndomspædagogik er ved at undersøge, hvordan corona-kravene i daginstitutionerne påvirker børnene.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det er den bedste børnehave, jeg har oplevet de seneste ti år. Sådan siger børnehavepædagog Niels Peter Henriksen om den hverdag med ungerne, han lige nu er en del af.

Ifølge ham har de nye krav om, at børnene skal være sammen i mindre og faste grupper forbedret børnehaven.

Niels Peter Henriksen håber, at man på den anden side af coronaepidemien kan fastholde nogle af de fordele, der er med at arbejde med mindre børnegrupper.

- Jeg har oplevet, at det er en roligere hverdag. Der er mere tid til nærvær og omsorg, end der plejer at være, siger børnehavepædagogen.

Og en dagligdag med mere struktur og små faste grupper er nu så småt blevet hverdag i de østjyske daginstitutioner. Og noget tyder på, at de mindste trives med corona-retningslinjerne, som tilsyneladende giver mere ro og nærvær.

Bekymringen forsvandt

Nu vil en forsker i barndomspædagogik undersøge, hvordan det hænger sammen, og om erfaringerne kan bruges i tiden efter corona-påvirkningen.

Hun har derfor sat sig for at følge livet i institutionerne, mens de er underlagt corona-krav.

- Jeg tog egentligt af sted med en bekymring om, hvordan det ville udspille sig, siger Anette Boye Koch, der forsker i barndomspædagogik ved Via University College.

- Man kan lære noget i forhold til den succes, det tilsyneladende har været at arbejde i små børnegrupper, siger Anette Boye Koch.

En bekymring, hun formentlig delte med mange forældre, men som tilsyneladende har vist sig at være unødvendig.

- Der er en enorm god normering ude i institutionerne. Der er rigtig mange voksne kaldt ind, så der er mange voksne til at møde børnene og tage sig af dem, hvis de er kede af det. Der er også færre konflikter børnene imellem. Når børnene møder ind om morgenen, ved de, hvor de skal gå hen, de ved, hvem de skal lege med, og de ved hvilken voksen, de skal være sammen med resten af dagen, siger Anette Boye Koch.

Tema:

Også Niels Peter Henriksen ser potentiale i de mindre børnegrupper på den anden side af coronaepidemien.

- Men hvis vi skal tilbage til at være to voksne til 16 børn på en stue, kan jeg jo godt gå fra med fire eller fem børn, men så har min medhjælper stadigvæk ti eller elleve børn, som hun så skal tage sig af – og så er vi lige vidt, siger han.

TV2 ØSTJYLLAND administrerer gruppen Morklubben på Facebook og profilen af samme navn på Instagram, hvor emnet også debatteres lige nu. Se mere via linksene herover.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her