Færger bliver aflyst på stribe inden vinterstorm

Lørdag ruller en større storm ind over Østjylland, og det har konsekvenser i færgedriften, hvor der nu aflyses adskillige afgange.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

OBS: Lørdag har Molslinjen aflyst flere afgange mellem Aarhus og Sjællands Odde. Læs mere her

Havde du planlagt at skulle med en færge i weekenden, så kan dine planer måske ryge overbord.

For med stormen Malik på trapperne - der kan give vindstød af orkanstyrke - begynder flere rederier nu at aflyse deres normale afgange.

Samsø Rederi melder fredag middag, at syv afgange lørdag må droppes. Og det gælder ikke kun hurtigfærgen mellem Aarhus og havnebyen Sælvig på Samsø, der tidligere har været ramt af aflysninger på grund af vind. Den store bilfærge Prinsesse Isabella mellem Hou og Sælvig står således for fem af de syv aflysninger lørdag.

Søndag er yderligere tre morgenoverfarter mellem Sælvig og Hou også aflyst.

Samsø Rederi skriver på sin hjemmeside, at der kan komme yderligere ændringer i overfarten.

Hurtigfærgen Lilleøre har fået to aflysninger i weekenden.

Også Molslinjen må man sande, at stormen Malik kommer til at få konsekvenser.

Rederiet oplyser fredag til TV2 ØSTJYLLAND, at der i første omgang vil blive aflyst fire afgange på Samsølinjen mellem Kolby Kås på sydvestsiden af øen og Kalundborg på Sjælland. Det drejer sig som om de to sidste lørdag og de to første søndag.

Derudover er ruten mellem Aarhus og Sjællands Odde også i fare for at blive ramt af aflysninger. Og det er ikke kun vinden, der kan tvinge Molslinjen til at holde sine færger i havn.

- Der kan blive presset så meget vand ind i færgehavnen på Sjællands Odde, at vi kommer over fenderne og ikke kan få ramperne til at passe, siger Jesper Maack, kommunikationschef for Molslinjen.

Fendere er de store, oppustede gummibolde, der sørger for at færgerne ikke støder mod kajen.

- Meldingen er, at det vil være vejrprognoserne lørdag morgen og formiddag, der afgør, om det bliver et problem på den rute, siger Jesper Maack.

Hvis stormen ramte på en anden dag, ville også færgeruten til og fra Anholt formentlig blive påvirket. Men da den slet ikke sejler i weekenden på denne tid af året, er der heller ikke fare for aflyste afgange. Stormen Malik forventes at være blæst henover landet i løbet af søndagen.

Disse færger er (indtil videre) aflyst

Samsø Rederi

  • Hou - Sælvig: Lørdag 14:30, 17:00 og 19:30. Søndag 9:30.
  • Sælvig - Hou: Lørdag 15:45 og 18:15. Søndag 8:15 og 10:45.
  • Aarhus - Sælvig: Lørdag 18:00.
  • Sælvig - Aarhus: Lørdag 16:45.

Molslinjen

  • Kolby Kås (Samsø) - Kalundborg: Lørdag 16:10. Søndag 6:15.
  • Kalundborg - Kolby Kås: Lørdag 18:50. Søndag 8:55.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her