Lyt her: Ny podcast går i fodsporene på dem der formede vores samfund

Hver torsdag udkommer et afsnit af TV2 ØSTJYLLANDs nye podcast-serie ’Fodspor’.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Journalist Søs Kjeldsen bevæger sig rundt i Østjylland for at lede efter fodspor fra de mennesker, der har formet os og vores samfund.

Torsdag gik første afsnit af TV2 ØSTJYLLANDs nye podcast-serie ’Fodspor’ i luften.

Podcasten handler om de mennesker, der har formet os og vores samfund. 

De glemte, de dræbte, de overlevende, de mystiske, de farlige og de heltemodige gemmer sig overalt i Østjylland. I podcast-serien bevæger journalist Søs Kjeldsen sig rundt for at lede efter deres fodspor.

Podcast-serien udkommer hver torsdag. Du kan lytte til ’Fodspor’ her eller finde den i din podcast-app. 

Bombe-kirkegården i Aarhus-bugten

Første afsnit af 'Fodspor' handler om bombe-kirkegården i Aarhus-bugten.

Efter Anden Verdenskrig blev mellem 17.000 og 45.000 tons tyske bomber, miner, granater, krudt, kugler og sprængstoffer dumpet i Koraldybet i Kalø Vig, som ligger ude foran Egå Marina. 

En stor del af det, ligger stadig gemt under det store, blå havgulvtæppe og på grund af eksplosionsfare er det forbudt at bade, fiske og sejle hen over områder i Koraldybet. 

Det var hårdt arbejde. Vi startede, når der var lyst og sejlede hjem, når der var mørkt.
Ingo Pedersen, pensioneret minedykker

Ingo Pedersen er pensioneret minedykker og en af dykkerne fra Søværnet, der var med til at lave sejlrenden for 50 år siden. Han fortæller, at det var hårdt arbejde. 

- Vi startede, når der var lyst og sejlede hjem, når der var mørkt. Men det er jo ikke tømt endnu. Der ligger masser dernede. Vores arbejde var at rydde renden, så skibene kunne komme ind og fjerne det øverste af bunkerne, siger han. 

Søværnet tjekker årligt

De sidste mange årtier har Søværnet været nede i dybet årligt for at tjekke, hvordan det står til. Lars Møller er chef for Søværnets minerydningsenhed og fortæller om deres arbejde under vand. 

- Først skal vi sikre os, at der ikke ligger mere end 50 kilo sprængstof samlet på et sted, siger han. 

Hvordan sikrer I det?

- Man tager ud, dykker ned og laver nogle felter. Så ligger dykkerne og knokler igennem det her, og hver gang man finder en stor bombe eller en hel masse granater, der ligger samlet, så har man taget det op. Ting, der vejer op til 500 kilo og endda op til 3,5 tons, siger Lars Møller. 

- Det er sunket så langt ned i mudderet nu, så ved bare at ligge og søge nede ude på havbunden finder man ikke noget nu. Vi ligger derude med metalsøgere, og så kan vi mærke, når der er et udslag. 

I fokuserer kun på sejlrenden. Hvorfor fjerner man ikke bare det hele?

- Det er jo et spørgsmål om tid og økonomi. Vi har mere end rigeligt med det, der bare ligger i sejlrenden, siger han. 

Skal man frygte, at det lige pludselig eksploderer?

- Fordi man svømmer hen over noget sprængstof, så siger det jo ikke bang. Men det er nogle voldsomme bomber, der ligger dernede, siger Lars Møller. 

Det var bestemt ikke en ufarlig tjans, og det gik også galt på grundlovsdag i 1969, hvor noget af sprængstoffet eksploderede. Det kan du høre mere om i afsnittet. 

I videoen herunder kan du få et indblik i, hvad det første afsnit handler om. 

TV2 ØSTJYLLAND går i fodsporene på historien om bombe-kirkegården i Aarhus-bugten.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her