Magnus Heunicke indikerer regional genåbning
Søndag skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Facebook, at en kommende genåbning vil være regional.
Få timer efter at statsminister Mette Frederiksen (S) på Facebook åbnede op for, at der kan komme mere information om en genåbning allerede mandag, kommer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med yderligere information på samme medie.
Lørdag varslede regeringen, at man mandag vil modtage en ekspertvurdering af mulighederne for yderligere lempelser af de mange restriktioner, der siden jul har været sat i værk for at mindske smitten med covid-19 i Danmark.
Læs også:
- Foråret er på vej, og jeg glæder mig til at modtage eksperternes udregninger af, hvad vi kan genåbne hvornår. Det trænger vi til.
- Vi skal forberede os på, at noget af genåbningen bliver landsdækkende, og andet bliver regionalt.
- Og så skal vi være klar til hurtige lokale nedlukninger, som vi netop nu gør i forbindelse med udbrud i Ishøj og Kolding. Her er jeg klar til at reagere over for andre udbrud, når de viser sig, skriver Magnus Heunicke.