Nyt badge skal vise at man er fritaget for krav om mundbind

Personer med astma, KOL eller angst kan med nyt badge vise, at de er fritaget for at bruge mundbind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der er krav om brug af mundbind, hvis man benytter offentlig transport, men der kan gøres undtagelser. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Et nyt badge vil fremover gøre det muligt at vise, at man er fritaget for at bruge mundbind i offentlig transport og supermarkeder.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Man kan være fritaget for at bære mundbind, hvis man har astma, lungesygdommen KOL eller har angst.

Hos Sundhedsstyrelsen forklarer enhedschef Niels Sandø, at det nye badge skal sikre, at man ikke bliver udskammet for ikke at bære mundbind.

- Der har været situationer for eksempel i supermarkeder, hvor borgere er blevet set skævt til eller afkrævet et svar på, hvorfor de ikke har haft et mundbind eller visir på af andre kunder.

Udviklet sammen med organisationer

- Det kan føles meget ubehageligt for den enkelte at blive udsat for. For at undgå sådanne episoder har vi udviklet et badge, siger han i en pressemeddelelse.

Det nye badge er udviklet af Sundhedsstyrelsen sammen med en række patient- og handicaporganisationer.

Man kan få et badge via en række patentforeninger eller en række kommunale institutioner - for eksempel bosteder. Det kan også bestilles via trykkeriet Rosendahls.

I forvejen har Sundhedsstyrelsen lavet et andet badge, som man få, hvis man gerne vil signalere, at andre skal holde afstand.

/ritzau/

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her