Politiets råd: Sådan indbrudssikrer du hjemmet inden ferien

Skal du hjemmefra i sommerferien, så er det nu, du skal tænke på at sikre dit hjem, siger politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Anders Debel Hansen - Ritzau Scanpix

Solen skinner, fuglene kvidrer og sommerferiestilheden sænker sig snart over de østjyske villaveje.

Men bliver der for stille og forladt, så er det paradis for indbrudstyve.

- Når folk tager hjemmefra og husene står tomme er der øget tendens til indbrud i private hjem, fortæller fungerende politiinspektør Gert Bisgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Derfor har han en række gode råd til at undgå indbrud.

1. Sørg for at huset ser beboet ud

Når du skal på ferie kan det være en god ide, at lade hus og indkørsel rode en lille smule. Det må ikke se for velfriseret ud, men hellere ligne noget, der er i brug lige nu. Det kan være, at der er vasketøj på tørresnoren eller at der står et løbehjul i indkørslen.

2. Få naboen til at bruge din indkørsel

Skal du være afsted en uges tid eller mere, så er det en god ide at lade naboen bruge din indkørsel til at parkere sin bil indimellem. Så ser det ud som om, der er nogen hjemme. 

3. Sæt sikringsbeslag på vinduer og døre

Jo sværere og mere larmende det er for en indbrudstyv at komme ind i huset, jo større er sandsynligheden for, at han vælger et andet hus. Derfor kan det være en god ide at udstyre dine vinduer og døre med et sikringsbeslag, som kan købes i de fleste byggemarkeder. 

4. Overvej at klippe hækken

Aftal med naboen at klippe hækken lidt lavere, end I plejer, sådan at indbrudstyve ikke kan luske uforstyrret rundt i jeres haver. 1,60 m er en rigtig god højde.

5. Bliv nabohjælper

Opret dig som nabohjælper og download appen Nabohjælp. Her kan du give naboer besked om, hvornår du er på ferie samt se, når der er sket noget mistænkeligt i nabolaget. 

6. Tag kontakt til fremmede

Ser du en fremmed på vejen, så sørg for at hilse og måske også spørge, om vedkommende leder efter noget. Er det en indbrudstyv vil vedkommende så føle sig mindre tryg ved at begå sine indbrud netop her. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her