Sådan skaber du en succesfuld satirevideo — fra idé til udgivelse på to dage

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvordan ville hverdagen se ud, hvis videomøder, mobil-notifikationer eller online-shopping foregik i virkeligheden? Disse absurditeter har vi det seneste år stoppet ned i et ugentligt satire-format, der gennemsnitlig har fået over 700.000 visninger og sat ild i kommentarsporet på Facebook. Når man ser videoerne, kan man fristes til at tro, at der sidder en kæmpe redaktion bag, men det er langt fra sådan, det forholder sig. Her får du vores guide til, hvordan vi med begrænset tid og ressourcer går fra idé til video hver uge.

Det ser ofte legende let ud, når vores to kollegaer Simon og Søren går rundt på stationen og optager sjove klip til ugens satirevideo. Men når de på kun to-tre dage skal få udtænkt en ide, filmet og klippet den, så er der ikke tid til de store brainstorms eller tilrettelæggelsesmøder, men snarere hurtige valg og løbende justeringer.

Hvordan opstår en idé?
Første del af processen består i at finde det rette emne, som skal være motoren i videoen. Og hvordan finder man så det? Ofte opstår emnet ud fra en nyhedshistorie som alle taler om, en mærkedag på året eller et scroll gennem newsfeedet på diverse sociale medier. Her ser vi på, hvad vi selv har grinet af. Kan vi arbejde videre med det greb, og gøre det østjysk, så det taler ind i en dagsorden?

Ideerne udspringer ofte på baggrund af følelser som: undring, irritation eller frustration. Følelser som vækker genklang hos mange, når de bliver dyrket og udstillet. Vi ønsker at fremstille de meget identificerbare følelser på en humoristisk måde, som man kan grine af eller dele med sine venner. En af vores helt store tematikker har været omkring nedlukningen af samfundet under corona, hvor mange har savnet at kunne gøre ting ”som de var før”.

Alle de mulige emner og satiriske greb ender i en idébank i en fælles tråd, der løbende vokser sig større og større — og det er ofte ud fra de idéer, at den lille redaktion brainstormer sig frem til ugens emne og vinkel. Hvis vi skal forsøge at gruppere vores emner, så arbejder vi særligt med fire overskrifter: Nyhedssatire, samfundssatire, tendenssatire og årshjulssatire. Men hvordan går vi så fra emne til video?

Nye emner på gamle flasker
Så snart de mulige satire-emner er kommet frem, bliver hver idé på bare få minutter kørt igennem de forskellige og velkendte formater, som vi tidligere har arbejdet med for at teste, om ideen holder, og om der er nok visuelle billeder til at bære fortællingen.

Gennem årene har vi efterhånden fået en større værktøjskasse af velkendte formater, som vi løbende prøver af og finjusterer. Fælles for formaterne er, at de alle opererer med en absurditet og ironi, som står på ryggen af en sandhed. Det mener vi er et vigtigt krydderi for, at videoerne ikke kommer til at føles som irrelevante. Her er de formater, vi oftest tager i brug:

  • Den dumdristige lalleglade idiot: Vi griner af hovedpersonen, fordi han gør nogle ting på en måde, der udstiller dumheder, som vi genkender hos os selv eller en, vi kender. Han har fundet nogle life hacks, som får ham nemt gennem livet — spørgsmålet er altid, om han er gal eller genial?

  • Virkeliggør et digitalt produkt: Fremhæver det absurde i vores digitale adfærd ved at trække det ud af det digitale univers og ind i den virkelige verden.

  • Komisk nyhedsindslag: Hovedpersonen agerer ekspert eller kilde i et fiktivt nyhedsindslag. Han udtaler sig fagligt og seriøst om et emne, alt imens udtalelserne isoleret set fremhæver ironiske holdninger til virkelige problematikker.


Det er selvfølgelig både godt og dårligt, at vi efterhånden har lavet et par faste formater. På den ene side bliver det lettere at lave, men man risikerer også, at sidde lidt fast og overse nye fortællemåder.

Når kameramanden er skuespiller
Vi bliver ofte spurgt, hvordan vi finder skuespillere til vores videoer, og det svar er egentlig ganske simpelt. Det er nemlig vores kollegaer, der i tide og utide træder til med et sjovt ansigtsudtryk som statist i kontorlandskabet eller i køen i supermarkedet. Vi forsøger at gøre det så lidt iscenesat som muligt, og vi oplever, at klippene bliver bedst, når vi får det til at ligne skjult kamera med mere eller mindre autentiske reaktioner fra kollegaerne. Og ja selveste hovedpersonen ”Søren” hedder faktisk Søren i virkeligheden og arbejder som producer og fotograf på TV2 ØSTJYLLAND. Vi ser det som en styrke, at Søren er blevet et fast inventar i vores videoer, da han efterhånden er en karakter flere kan genkende.

Inden vi tager afsted på optagelse, har den lille redaktion udtænkt en række scener, som skal optages. Vi arbejder med et minimalt replik-manus og ændrer meget løbende, når vi får en følelse af, om scenerne fungerer eller ej. Lige nu fungerer det godt med løs struktur, fordi redaktionens mavefornemmelse har fået en vis rutine. Alligevel hænder det, at nogle optagede scener ikke bliver brugt, fordi de fungerede bedre i tanken end i praksis. Derudover har vi efterhånden et godt kendskab til målgruppen og platformen, som gør, at vi er skræmmende bevidste om udvælgelsen af scener. Det gør vi for at være sikre på at fastholde interessen på en platform, hvor der hele tiden er kamp om brugernes opmærksomhed.

Når scenerne er optaget, er vi kynisk på jagt efter det mest opsigtsvækkende og tagge-værdige øjeblikke, når vi redigerer i klipperummet. Derfor starter vi ofte videoerne med en tekst, som er med til at sætte tematikken an. De kan starte med titler alla ”Når du…” eller ”Hvis X foregik i virkeligheden”. I forhold til opbygningen af scener, så starter vi som ofte også med en af de sjoveste scener, så der skabes engagement, fastholdelse og relevans hos brugerne.

Hvordan sikrer vi så, at den når bredt ud på Facebook? Det vigtigste er helt sikkert at have målgruppen for øje, da vi kun opererer med organisk rækkevidde. Vi stiller ofte os selv spørgsmålene: ”Passer videoen til vores publikum?”, “Er videoen for ung?”, “Er den for indforstået?” og “Kan man forestille sig nogen tagge deres ven/familiemedlem/kæreste i den her video?”

Kan alle emner smides i maskinen?
Vi har flere gange forsøgt os med hyperaktuelle emner i satiremaskinen. Vi oplever dog, at nyhedsbilledet kan ændre sig så hurtigt, så tematikken hurtigt kan blive uaktuel, medmindre man finder den helt rigtige idé. Det kan derfor være en balancegang at holde videoer med hyperaktuelle emner aktuelle, uden at de allerede på udgivelsestidspunktet er forældet — hvilket kan være en frustrerende erkendelse, da vi som nyhedsmedie også gerne vil rulle med på aktuelle emner. Vi har derfor erkendt, at tematikkerne gerne må være så overordnede, så de kan køre i længere tid.

Tal til folket
Efter at vi i et par år har arbejdet strategisk med satirevideoerne, har succeskriterierne for videoerne også ændret sig, og vi har måtte spørge os selv, om vores brugere har nået et mætningspunkt i forhold til brug af samme karakter og format. Der er vi endnu ikke nået til, men det er noget, vi løbende holder øje med, da vi mener, at det er bedre at stoppe, mens legen er god.

Vores hidtil mest udbredte video “Hvis videomøder foregik i virkeligheden” har fået hele 2,7 mio. visninger (min 3. sek.), derudover har videoens emne skabt stor genkendelse hos vores brugere, hvor videoen og delingerne heraf har genereret over 124.000 reaktioner og 38.000 kommentarer. En del af kommentarerne er brugere, der tagger andre brugere, sjove anekdoter, og indimellem er der også stor ros til TV2 ØSTJYLLANDs formidling.

Udpluk fra kommentarsporet under videoen “Hvis videomøder foregik i virkeligheden” samt interaktion på vores opslag (excl. delinger).

Grin, græd og reflektér
Men hvorfor laver vi de her satire-videoer? Satire har en helt særlig evne til at skabe samtaler og få folk til at reflektere over samfundsemner og egne vaner. Særligt under covid-19 har det været forløsende at kunne grine lidt af de nye ting, der har sneget sig ind i vores hverdag, som for mange har været frustrerende. Fx har hjemmekontoret og Teams-møderne været med til at ændre hverdagen for mange, hvor flere har været udfordret. Med satirevideoerne ønsker vi at skabe et fællesskab, hvor vi både kan grine og græde over det, der sker i vores liv og hverdag. Vi har ønsket, at videoerne skal have en samlende effekt, der skaber humør og samtaler i Østjylland. Det kan nemlig ikke tælles på hverken én, to eller ti hænder, hvor mange gange, vi fra borgere har hørt, at det har bragt et smil frem på deres læber i en ellers hård tid.

Foruden satirens evne til at skabe humør, fælleskab og sammenhængskraft i vores region, så kan det også være et effektivt virkemiddel til at få folk til at stoppe op og tage stilling. Fx til deres medieforbrug, deres privatindstillinger på digitale platforme, deres tone over for andre osv. Satire fungerer som et godt greb til at oplyse og få folk til at reflektere.

Satiren er desuden et stærkt middel til at komme i kontakt med de brugere, der normalt ikke interagerer med vores regionale nyhedsindhold. Vi kan tydelig mærke, at borgerne, der har set videoerne, taler om os på en anden måde. Derfor har det givet stor gevinst for vores branding i forhold til de borgere, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med TV2 ØSTJYLLAND. Selvom vi selvfølgelig gør os mange overvejelser om, hvordan vi får videoerne ud til brugerne, så er vi meget bevidste om, at det ypperste succeskriterie på ingen måde er reach og likes, men snarere at videoerne skaber samtaler og refleksioner.

Vi har derfor også brugt videoerne strategisk til at positionere os som mediehus for at få flere brugere ind i folden — med det håb om at mange flere kan få kendskab til det skønne public service-indhold, som bliver produceret i vores hus hver eneste dag.

Hvis du har lyst, kan du se alle vores satirevideoer på vores facebookside.

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google