Seksuelt misbrugte venter på hjælp i årevis - og det risikerer at blive værre

Centret kæmper lige nu med lange ventelister. Og snart er økonomien også presset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen oplever ofte at have brug for professionelle råd og vejledning senere i livet.

Men ventetiden til det statsstøttede tilbud Center for Seksuelt Misbrugte, CSM, er lige nu op mod tre år, og nu frygter både ledelse og brugere, at ventetiden stiger yderligere de kommende år.

- Vi er meget bekymrede for, at ventetiden vil blive fire-fem år, og så begynder vi at tænke, at det ikke giver mening at vente så længe, siger Anne Helene Døssing, leder for CSM Midt Nord i Aarhus.

En del af bevillingen falder bort

Bekymringen opstår, fordi centret, som det ser ud lige nu, står til at miste en større del af dets samlede bevilling fra Folketinget ved udgangen af 2023.

De seneste tre år har Center for Seksuelt Misbrugte modtaget 27,5 millioner kroner årligt fra staten. Men en del af det - omkring 40 procent - hænger sammen med en midlertidig bevilling, tilbuddet i sin tid fik for blandt andet at kunne nedbringe ventetiden.

Men fra 2024 falder den del af bevillingen bort, og så modtager centret kun 16,4 millioner kroner.

- Det vil desværre betyde, at vores medarbejdere vil blive reduceret, og derfor vil vi have ringere mulighed for at tilbyde behandling, og vores ventelister vil vokse, forudsiger Anne Helene Døssing.

Jeg må se i øjnene, at noget, der skete for mig som barn, har indhentet mig
Pernille Frandsen, offer for seksuelt misbrug

De tre nye centre skulle ellers hjælpe med at nedbringe ventetiden, men det er ikke lykkedes. Faktisk viser de foreløbige opgørelser, at ventelisterne er steget.

Selvmordstanker og angst

Ifølge Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet er der lige nu mellem 60.000 og 80.000 mennesker i Danmark, der har behandlingskrævende senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, og hvert år kommer yderligere 1300 til.

En af dem er Pernille Frandsen, som søndag stod frem på TV2 ØSTJYLLAND. Hun er nu i behandling på Center for Seksuelt Misbrugtes afdeling i Region Syd. 

Hun blev seksuelt misbrugt i sin barndom i Skanderborg og har siden kæmpet med angst og selvmordstanker. Var hun ikke kommet i behandling, frygter hun, at det var endt med selvmord.

- Jeg må se i øjnene, at noget, der skete for mig som barn, har indhentet mig, fortæller hun.

Pernille Frandsen er i dag i et forløb hos Center for seksuelt misbrugte, og hun mener selv, at det har reddet hendes liv.

Pernille Frandsen måtte vente to år, før der var tid på centret, og tanken om at ventetiden fremover stiger yderligere, bekymrer hende på vegne af dem, der stadig venter.

- Ingen mennesker kan holde til at gå i det vakuum. Ingen mennesker kan holde til at gå i et vakuum af tvivl og sårbarhed, siger Pernille Frandsen.

Efterlyser en langsigtet plan

At tilbuddet, som det er i dag, er delvist finansieret af midlertidige penge, møder kritik fra Ask Elklit, der er professor i psykologi på Syddansk Universitet.

- Det vigtigste er, at man giver det her område en fast bevilling, og man så sørger for, at der er tilgængelige behandlingsmuligheder over hele landet. Det vil betyde rigtig meget for at hjælpe de her folk, som har været rigtig meget hårdt igennem, siger han.

Til TV2 ØSTJYLLAND garanterer socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at der vil komme flere penge til Center for Seksuelt Misbrugte. Ifølge hende er det nemlig nødvendigt at gå ind og modarbejde de 'katastrofalt' lange ventelister. 

Og socialordfører for Alternativet Torsten Gejl stemmer i med ministeren:

- Vi vil kæmpe for, at CSM’s bevillinger enten bliver gjort permanente, eller at de som minimum bliver forlænget. Der skal sikres nogle midler, så de lange ventelister kan kommes til livs, siger han.

Anne Helene Døssing håber, at der kan findes en politisk løsning fra centralt hold, da ventelisterne åbenlyst viser, at der er et stort behov.

- Vi har en ret stor viden om, hvad målgruppen kan profitere af, men vi mangler en langsigtet plan, siger Anne Helene Døssing.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her