Steen siger nej til forslag: - Vandstanden i havet vil stige

Bæredygtigt Landbrug mener, at kommunerne skal sørge for mere grødeskæring for at undgå oversvømmelser. Ifølge Steen vil det få vandstanden i havet til at stige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Steen Ravn Christensen mener, at det er en dårlig idé at fjerne flere planter i vandet for at undgå oversvømmelser. Det vil kun skabe endnu større problemer andre steder. Foto: Arkiv

Mange steder i Østjylland har man den seneste tid haft store udfordringer med oversvømmelser på grund af de massive mængder regn, der er faldet.

Og mange borgere har efterspurgt handling og hjælp fra kommunerne, som ikke mener, de kan gøre mere, end de har gjort.

Landmænd kræver handling

Især de danske landmænd har mærket til konsekvenserne af det våde vejr, som har resulteret i, at de ikke kan færdes på deres marker, og det har vanskeliggjort dyrkningen.

Ifølge brancheforeningen ’Bæredygtigt Landbrug’ burde kommunerne gøre mere for at rense vandløbene for grøde, altså planter i vandet.

Hvis vi får vandet endnu hurtigere ned til havet, så stiger vandstanden tættere på byområderne, og så går det jo først rigtig galt.
Steen Ravn Christensen, kemiker og projektleder i Syddjurs Kommune

Peter Bohsen Jensen, der er bestyrelsesmedlem ved Bæredygtigt Landbrug, mener, at hvis kommunerne havde sørget for en ordentlig vedligeholdelse af vandløb, som leder vandet væk fra marker og andet bebyggelse, så kunne man muligvis have undgået mange oversvømmelser.

- En ordentlig oprensning er det essentielle for at lede vandet bort og for at minimere og måske endda undgå oversvømmelser, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Vandstanden vil stige

Hvis kommunerne begynder at skære mere grøde, vil det altså muligvis afhjælpe oversvømmelser på land.

Men ifølge Steen Ravn Christensen, som er kemiker og projektleder i Syddjurs Kommune, hvor han arbejder med overfladevand, vil det også resultere i, at vandstanden tættere på byområderne stiger.

- Hvis vi får vandet endnu hurtigere ned til havet, så stiger vandstanden tættere på byområderne, og det går ud over vores by-værdier. Så går det jo først rigtig galt, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

I stedet mener Steen Ravn Christensen, at vi bør tilpasse os vandet og lave langsigtede løsninger.

- Vi snakker alle sammen om bæredygtighed og biodiversitet. Hvis vi nu giver vandet den plads, det skal have, og ligger vores landbrugsproduktion, hvor det skal være. Og hvis vi beskytter de områder, der er og stopper med at bygge, hvor vandet gerne vil være, så får vi måske mange flere gevinster, siger han.

VIDEO: Bæredygtigt Landbrug vil have mere grædeskæring, men Steen mener, at det vil få vandstanden tættere på byområderne til at stige. Indslaget blev sendt den 26. februar 2020.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her