Største stigning i forbrugerpriserne i over 35 år
I marts har forbrugerpriserne ligget 5,4 procent højere end i marts sidste år. Det er det højeste siden 1985.
Det er blevet dyrere at være forbruger i Danmark. Det bekræftes af nye tal fra Danmarks Statistik.
I marts er de danske forbrugerpriser samlet steget med 5,4 procent i forhold til samme måned sidste år. Det viser en ny opgørelse fra statistikbanken.
Stigningen er den højeste, der er set over et år siden maj 1985. Dengang steg forbrugerpriserne ligeledes med 5,4 procent over et år.
Udviklingen i forbrugerpriserne kendes også som inflationen. Den beskriver den udvikling, der sker i de priser, som forbrugerne møder i detailhandlen.
Det er især stigende priser på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer, der har bidraget til den store prisudvikling det seneste år.
De stigende priser er ikke uden betydning for en typisk dansk familie. Det viser en beregning fra seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel.
Ifølge ham skal en gennemsnitlig husstand i dag finde 22.000 kroner ekstra i husholdningsbudgettet i forhold til for et år siden.
Oliekrise og krig har før givet store prishop
- I 1970'erne og 1980'erne var inflationen i flere år på et højt niveau. Eksempelvis var der i 1974 en inflation på i gennemsnit 15,3 procent og i 1980 en på i gennemsnit 12,3 procent. En væsentlig årsag til den høje inflation dengang var oliekrisen, som gav store prisstigninger på olie.
- Også i 1910'erne lå inflationen på et højt niveau. Eksempelvis var inflationen fra 1915-1919 i gennemsnit 17,4 procent. Det høje niveau var en direkte konsekvens af, at priserne steg på grund af Første Verdenskrig.
- I 2021 var inflationen i gennemsnit 1,9 procent. Det var den højeste inflation set over et år siden 2012, hvor inflationen ramte et niveau på i gennemsnit 2,4 procent.
- I de første tre måneder af 2022 kan inflationen i gennemsnit opgøres til cirka 4,8 procent.
Kilde: Danmarks Statistik.
Løn sendt i bakgear
Prisudviklingen gør samtidig, at danskernes realløn for første gang i ti år er sendt i bakgear. Reallønnen er et udtryk for danskernes købekraft - altså hvor meget danskerne kan få for den løn, de får udbetalt.
- Fremgangen i vores løn kan for første gang i ti år ikke følge med den galoperende inflation, siger Mathias Dollerup Sproegel.
- Vi venter, at det vil dæmpe fremgangen i forbruget, og der er en risiko for, at vi senere på året kommer til at opleve fald i forbruget, siger han.
Tidligere har cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer forklaret, at det typisk er sådan, at forbrugerpriserne stiger, før lønningerne gør det.
Derfor er det ikke utænkeligt, at der kan ske generelle lønstigninger den næste tid.
- Vi har en forventning om, når vi kigger fremad, at lønvæksten bredt vil begynde at accelerere herhjemme.
- Nu og her er der dog udsigt til, at danskernes rådighedsbeløb tager et ordentligt dyk som følge af den meget kraftige acceleration, vi har set i inflationen, sagde Tore Stramer forleden.
Den stigende inflation kan forklares med især to forhold. Dels har corona haft en betydning, og dels har krigen i Ukraine påvirket prisudviklingen.
Krigen i Ukraine har særligt skubbet priserne på energi, brændstof og flere forskellige fødevarer i vejret.
Det hænger sammen med, at Ukraine og Rusland er store producenter og eksportører af energi, brændstof og fødevarer.
/ritzau/
