Tina jubler over ny redningsplan til psykiatrien
Tidlig indsats for børn og unge med psykiske lidelser skal opprioriteres, anbefaler Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen er torsdag kommet med 37 anbefalinger til, hvordan man får rettet op på psykiatrien i Danmark.
Rapporten skal føre til en lovet 10-års-plan fra regeringen, og i et familiekollektiv i Viby vækker det glæde, at der nu er grobund for, at der kan ske en opprioritering af psykiatrien.
Her bor Tina Kvist sammen med sin mor Susanne Holgaard.
- Jeg er rigtig glad for, at der sker noget nu. Vi har villet det altid, fordi man bare bliver proppet i en kasse, og den kasse kan man ikke komme ud af. Så det giver et håb for, at der kan blive noget mere sammenhæng, siger Tina Kvist til TV2 Østjylland.
Tina har været tilknyttet psykiatrien, siden hun var 18, men burde efter eget udsagn have været det langt tidligere og med større fokus på en korrekt udredning frem for at forsøge at passe hende ind i en kasse.
I stedet fik hun en diffus borderlinediagnose, som hun oplevede gjorde hende til svingdørspatient i et system, der aldrig rigtig formåede at hjælpe hende med andet end medicin.
I dag går det bedre, og åben dialog og individuel behandling har givet hende en bedre hverdag. Og da netop behandling af det enkelte menneske er blandt de centrale principper i sundhedsstyrelsens 10-årsplan, vækker den håb i Viby.
- Den her tiårsplan ville have været guld værd for os, vi kunne have fået en pige i behandling, så det ikke udviklede sig til kronisk depression og angst, siger Susanne Holgaard, mor til Tine Kvist, til TV2 Østjylland.
En trussel for folkesundheden
Næsten hver anden dansker rammes i løbet af livet af en psykisk lidelse. Ti procent af befolkningen - lige nu 587.000 danskere - er dagligt ramt.
Det stigende antal psykiske lidelser betyder årlige samfundsudgifter på 110 milliarder. Det viser beregninger baseret på tal fra OECD.
Så der er tunge og livstruende fakta bag det store faglige udspil til psykiatrien, som Sundhedsstyrelsen torsdag har offentliggjort i tæt samarbejde med alle relevante partnere på området, og som skal føre til en lovet politisk 10-års-plan.
- Måden, vi håndterer stigende psykisk sygdom på, er en trussel for folkesundheden. Det er et voksende sygdomsområde, som rammer mange tidligt i livet, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.
- Psykisk sygdom er i dag helt almindeligt. Det, vi tilbyder, er ikke tilstrækkeligt. De seneste ti år er vi ikke kommet meget videre på psykiatrien, siger hun.
Kommer med 37 anbefalinger
Som Danmark før med stor succes har gjort på kræft- og hjerteområdet, efterlyser hun en lang målrettet indsats for psykiatrien de næste ti år.
- Vi må ikke igen ende med, at vi gør en lille smule i en masse forskellige hjørner, for det flytter ikke noget, siger hun.
Læs også:
Derfor er der også i de 37 anbefalinger i Sundhedsstyrelsens tykke rapport en akut prioritering.
- Det gælder blandt andet den tidlige indsats til børn og unge, som vi i dag ikke kan være bekendt i et velfærdssamfund.
- Det samme gælder de meget alvorligt psykisk syge som skizofrene og bipolare sindslidelser, hvor jeg kan være bekymret for, om folk er klar over, hvor virkelig syge de er, siger Helene Probst.
Regeringen har lovet 10-års plan
Rapporten, som nu skal føre til et udspil fra regeringen, har meget bred opbakning fra de mange interessenter inden for psykiatrien.
I forståelsespapiret fra 2019 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten lovede regeringen at lave en aftale om en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål.
Jane Heitmann er formand for Folketingets Sundhedsudvalg og sundhedsordfører for Venstre. Hun er med på, at der er brug for en ekstraindsats.
- Sundhedsstyrelsens oplæg er spot on, efter at psykiatrien i alt for mange år har haft lillebrorrollen i sundhedsvæsenet, siger hun.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker ikke at kommentere rapporten før de kommende politiske forhandlinger.