Arla: Mælkedebatten er skinger. Veganer: Vi søger ægte videnskab
Salget af mælk falder. Ifølge mejerigiganten Arla skyldes det en skinger sundhedsdebat
Første skoledag er veloverstået for mange østjyske børn, og for flertallet af eleverne bliver skolegangen uden de små mælkekartoner med skolemælk, som for ti år siden var ganske populære.
Det er ikke kun skolemælk, der bliver solgt mindre af. Det er mælk helt generelt.
Læs også:
Mejerigiganten Arla med hovedsæde i Aarhus har de seneste år oplevet et fald i salget af drikkemælk på 2,5 til 3 procent om året.
Skinger debat
Arla peger på sundhedsdebatten, som en af årsagerne til, at der ryger færre mælkekartoner i danskernes indkøbskurve.
- Hele debatten om kost, sundhed og fødevarer er blevet skinger, og myterne om mange forskellige fødevarer får lov til at eksistere i vid udstrækning i dag, siger Kasper Ibsen Beck, der er kommunikationsdirektør i Arla Danmark.
Det er formanden for Danmarks Veganske Forening, Peter Steffensen, uenig i:
- Der er en oplyst tilstand, hvor vi er interesserede i at finde ud af, hvad er egentlig sundt for os og godt for os og godt for vores miljø og vores fremtid på jorden. Og så er der også det etiske aspekt, hvor vi ser på, hvad er godt for dyrene, siger han og fortsætter:
- På den måde synes jeg ikke, at der er mælkeforskrækkelse. Men jeg synes, der er en tendens til, at vi søger noget oplysning og noget ægte videnskab.
Er mælk sundt?
På TV2 ØSTJYLLAND har vi en lille helt uvidenskabelig undersøgelse stillet brugerne på Instagram nogle spørgsmål om mælk. Lige under 500 brugere har svaret.
Et overbevisende flertal mener hverken, at mælk er dårligt for miljøet, for dyrt eller at det er unaturligt at drikke mælk fra andre dyr.
Noget mere i tvivl kommer brugerne, når de skal svare på spørgsmålet om, hvorvidt de tror, at mælk udelukkende er sundt. Her svarer 59 procent nej, mens 41 procent svarer ja.
Calcium er vigtigt
I forhold til netop spørgsmålet om sundhed kommer Sundhedsstyrelsen ikke med nogle direkte anbefalinger, hvad angår mælk. På sin hjemmeside skriver Sundhedsstyrelsen, at det er passende med en kvart til en halv liter mælkeprodukt dagligt i forhold til danske madvaner.
Det vigtigste mineral fra mælk, som kroppen har brug for, er calcium.
- Så hvis man har et barn, der ikke får mælk, så skal de have tilstrækkeligt med calcium på anden vis, siger Trine Enevold Grønlund fra Fødevarestyrelsen.
Nemmere med mælk
Andre kilder til calcium er nødder, sardiner, grønne grøntsager og fuldkornsprodukter.
Her mener kommunikationsdirektøren i Arla Danmark måske ikke så overraskende, at det bare er nemmere at tage et glas mælk.
Hele debatten om kost, sundhed og fødevarer er blevet skinger, og myterne om mange forskellige fødevarer får lov til at eksistere i vid udstrækning i dag.
- Mælk er en super nem kilde til calcium, protein og vitaminer og mineraler i det hele taget. Min søn Buster på seks år får en skolemælk med, og det er super nemt, for så ved jeg, han får sit ernæringsbehov dækket, siger Kasper Ibsen Beck og fortsætter:
- Man skal faktisk spise 800 gram broccoli for at få sit daglige calcium-optag, som han i stedet kunne få i et glas mælk. Så er det bare nemmere at give ham en skolemælk end at give ham to broccoli med på madpakken.
