DF'er om tricktyverier: Jeg vil gå til justitsministeren

Justitsministeriet har dog allerede et forslag på vej

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Genrebillede. Foto: Colourbox

Antallet af anmeldte tricktyverier i Østjylland er de seneste tre år steget.

Seneste har politiet meldt om et tricktyveri mod en 79-årig kvinde i Aarhus, og hendes eksempel er bare et blandt mange andre.

Hun blev passet op af to udenlandsk udseende mænd, som ville hjælpe hende med at bære hendes indkøbsposer. Den ene af de to mænd tog poserne og fulgte den 79-årige ind i opgangen, hvorefter de forsvandt fra stedet. Efterfølgende opdagede kvinden, at hun manglede sin pung.

Billedet viser, hvor mange tricktyverier der var i Østjyllands Politikreds sidste år.

Nu vil Dansk Folkepartis retsorfører gå til justitsminister Søren Pape (K) for at få en forklaring på, hvorfor der sker flere tricktyverier.

- Det er da rigtig ærgerligt. Jeg regner med Østjyllands Politi har fokus på området, men jeg vil tage problemstillingen op til ministeren, siger Peter Kofod Poulsen (DF) til TV2 ØSTJYLLAND.

Peter Kofod Poulsen er retsordfører for DF. / Foto: Ritzau Scanpix

Tillid til politiet

Ifølge TV2 Østjyllands beregninger blev der sidste år begået et tricktyve hver fjerde dag, og også Socialdemokratiets retsordfører kalder det ærgerligt. Hun mener dog ikke, at politikerne skal blande sig for meget i politiets arbejde.

- Jeg har fuld tillid, til at politiet bruger de løsninger, de har. Jeg har ingen grund til at tro, at politiet ikke gør, hvad de kan og har fokus på det her problem. Jeg tror ikke, at vi her på Christiansborg skal begynde at lege politikontrollører, siger Trine Bramsen (S).

Hør Gert Bisgaard fra Østjyllands Politis gode råd til borgere. 

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen fortæller dog, at Justitministeriet allerede har et forslag på vej, der skal stoppe tyve.

Forslaget er, at erhvervsdrivende skal have mulighed for at dele videoovervågning med hinanden af formodede gerningsmænd, for eksempel omrejsende tyvebander.

Forslaget er udarbejdet sammen med Dansk Erhverv, og det er lige nu i høring.

Derudover siger Preben Bang Henriksen (V), at det er vigtigt, at politiet har fokus på problemet og laver oplysningskampagne til borgerne, hvis problemet skal løses.

SÅDAN GJORDE VI

TV2 ØSTJYLLAND gennemgik samtlige af Østjylland Politis 365 døgnrapporter fra 2017. Vi talte, hvor mange gange, 'tricktyve' er nævnt. En beretning i døgnrapporterne kan dog dække over flere anmeldelser. Derfor fik vi også Østjyllands Politi til at trække tal, der viser antallet af anmeldte tricktyverier - både på gadeplan og ved beboelse.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her