Dyrere svin og mælk: Gyldent år i vente for landmænd
Mælkebønder forventes at tidoble deres omsætning i 2017 - men forbrugerne slipper formentlig for, at skulle betale mere for deres mælk
Det bliver ikke så ringe endda at være jysk landmand i 2017, hvis man skal tro en helt ny prognose.
Nye tal fra LandboNord, LandboSyd og LMO viser, at svinebøndernes og mælkeproducenternes omsætning ventes at stige mærkbart sammenlignet sidste år.
En svinebonde vil ifølge prognosen gå fra at have tjent i gennemsnit 715.000 kroner i 2016 til næsten det dobbelte i år, nemlig 1,3 millioner kroner.
Hvad angår mælkebønderne er glæden endnu større. Her er forventningen, at indtjeningen vil tidobles fra et gennemsnitligt underskud på 108.000 kroner til at hive 899.000 kroner hjem i år.
Ifølge Klaus Kaiser, som er erhvervsøkonomisk chef hos Landbrug og Fødevarer i Skejby, er det stigende priser på mælk og svinekød, der er forklaringen på opsvinget.
Det helt afgørende er, hvad landmanden tjener på den enkelte liter mælk og enkelte svin:
- Det betyder en kraftig stigning i indtjeningen. Midlertidigt er krisen ikke helt ovre eller afblæst, men den er i hvert fald lempet, siger Klaus Kaiser.
Ikke nødvendigvis dyrere for forbrugere
Den gode nyhed kommer efter år med dalende priser på svin og mælk. Særligt mælkebønderne har været presset helt i bund på prisen.
2017 tegner sig derimod til at blive et godt år, hvor landmændene kan afdrage på gæld og investere:
- Ved nogen er der sket en nedslidning, så der er der behovet meget påtrængende. Der vil det gå til investeringer, siger Klaus Kaiser, som er erhvervsøkonomisk chef hos Landbrug og Fødevarer.
Forklaringen på eksempelvis de højere mælkepriser skal blandt andet findes i udlandet, fortæller Carsten Kragh Poulsen, som er chef for virksomheds- og produktionsøkonomi i landbrugsorganisationen LMO.
- Udbuddet er dalende både på mælk og mælkepulver, hvor der blevet droslet ned. Kombineret med, at landmændene får en bedre pris for deres råvarer og er blevet mere effektive, siger han.
At landmændene endelig kan skrabe penge sammen, kan få betydning for forbrugerne. Umiddelbart tror Klais Kaiser fra Landbrug Fødevarer, at udslaget i for eksempel mælkepriserne i butikkerne ikke vil være store, fordi konkurrencen butikkerne imellem er så stor.
