Landsforeningen Spædbarnsdød: Pårørende kan hjælpe forældrene
Når man mister et ufødt barn, falder verden sammen. Men en dag er livet nødt til at gå videre, og det kan de pårørende hjælpe med
At blive forældre er den største drøm for mange, og for langt de fleste går drømmen i opfyldelse, og de får smukke og velskabte børn. Men nogle gange går det galt.
Da Astrid Frederiksen var fem dage over termin med sit fjerde barn, opdagede hun sammen med lægerne, at det lille hjerte ikke længere slog. Barnet var dødt.
Fordi man måske smiler og griner en dag, er det ikke fordi, at man er ikke-sørgende.
- Det første, jeg tænkte var, om de ikke bare kunne skære det barn ud af mig. Hvorfor skal jeg føde det barn? Jeg tænkte bare, at det kunne jeg ikke klare. Jeg havde sådan en følelse af, at jeg faldt ud over en kant, siger hun.
En rundringning til de østjyske fødesteder i Horsens, Randers og Aarhus viser, at der årligt er omkring 160 forældrepar, der får en sen abort eller et dødfødt barn.
Efter at have født Sigfred, der desværre aldrig trak vejret, fik Astrid Frederiksen anbefalet af sygehuset at tage ham med hjem.
- Jeg syntes, at det var så mærkeligt. Virkelig absurd. Men på den anden side kunne jeg bare se, da vi var her, at det var det eneste rigtige at gøre. For jeg kunne mærke på børnene, at de forstod det, siger Astrid Frederiksen til TV2 ØSTJYLLAND.
Drømmen lever endnu
Men for de forældre, der har mistet, forsvinder drømmen om at blive forældre ikke. Men modet kan mangle efter at have sørget over sit dødfødte barn.
Derfor arrangerede Landsforeningen Spædbarnsdød mandag aften en spørgerunde, hvor mødre, der har mistet, kunne give og få svar på de bekymringer, der følger med forsøget på at blive forældre igen.
- Det er vigtigt at lave sådan et arrangement, fordi det er vigtigt, når man har mistet sit spædbarn, at få viden om sorg og sorgreaktioner, men også at møde andre mennesker, der har stået eller står i samme situation, siger Camilla Drake, der er terapeutisk rådgiver for Landsforeningen Spædbarnsdød.
Camilla Drake fortæller, at forældrenes mest almindelige tanker kredser om, hvorvidt de tør få børn igen, om de vil have børn igen, og om de overhovedet kan få børn igen.
Jeg har været bange for døden. Altid. Men når man bliver nødt til at lukke det ind, så finder man ud af, at det er det smukkeste overhovedet.
De hårde tanker er vigtige at bearbejde, og det kan de pårørende hjælpe med.
- Det, som pårørende kan gøre, er at vise, at de ved, at de har mistet et barn og være der for dem. Og vide at forældrene kan gå ind og ud ad sorgen. At fordi man måske smiler og griner en dag, er det ikke fordi, at man er ikke-sørgende, siger Camilla Drake til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge Astrid Frederiksen kan det heldigvis lade sig gøre at komme videre på en sund måde, selvom det er noget af det hårdeste, man kan opleve,
- Jeg har været bange for døden. Altid. Men når man bliver nødt til at lukke det ind, så finder man ud af, at det er det smukkeste overhovedet, siger hun.
Hvis du vil læse mere om stærke Astrid Frederiksens oplevelse, kan du læse TV2 ØSTJYLLANDS webdok her.
