Løbsk stud og kæmpetartelet: Her er årets virale hits
Det er især videoer, der nåede ud til flest mennesker på vores Facebook-side i 2018. Temaet for dem spænder vidt og bredt
2018 bød på en stor variation af historier på TV2 ØSTJYLLANDs mange platforme. På vores Facebook-side var det især videoer, der nåede bredest ud.
Indholdet i de 10 opslag, som har den største rækkevidde, spænder fra en løbsk stud over en rimende butiksekspedient til en kæmpetartelet.
10. Jyder kan være svære at forstå
Vores journalist havde svært ved at forstå helt præcist, hvad en dreng sagde under et interview på en skole i Odder.
Den lille dreng sagde ’Bedre politi’ på klingende jysk, men journalisten forstod det som ’Bager og politi’. Det gav en akavet, men også meget komisk situation.
Hvis du læser med i nyheds-appen, kan du finder opslaget her.
9. Kender du en, der er lav?
Flere af de ansatte på TV2 ØSTJYLLAND er ikke ret høje, og de havde gennem lang tid undret sig over de sjove spørgsmål, man får som lav.
Derfor besluttede vi os for at lave en video med en lav person inden for temaet ’Det bliver du spurgt om, hvis’.
Hvis du læser med i nyheds-appen, kan du finder opslaget her.
8. Sølund Musikfestival 2018
Deltagerne på verdens største festival for udviklingshæmmede i Sølund ved Skanderborg er indbegrebet af livsglæde.
Det viser billeder derfra hvert år, og brugerne på vores Facebook-side elsker deres smittende humør og umiddelbarhed.
Hvis du læser med i nyheds-appen, kan du finder opslaget her.
7. Kæmpetarteletter på Alrø
På øen Alrø syd for Odder serverer en café gigantiske tarteletter på 400 gram.
Vi besøgte caféen for at se de famøse tarteletter og høre om dengang, at en gæst spiste fem af dem.
Hvis du læser med i nyheds-appen, kan du finder opslaget her.
6. Bademissionen i Grenaa
I forbindelse med vores serie Selvglad kom der fokus på, at alt for få piger går i bad efter idræt rundt om på skolerne.
Derfor satte Ingrid og hendes veninder på Grenaa Gymnasium sig for at få flere til at gå i bad.
De lavede bademissionen.
Hvis du læser med i nyheds-appen, kan du finder opslaget her.
5. Karen fylder 110 år
Karen Egestad fra Hadsten fyldte 110 år i september.
Vi besøgte Karen for at høre om hendes liv og de erfaringer, hun har gjort sig.
Hvis du læser med i nyheds-appen, kan du finder opslaget her.
4. Facebook-mor i virkeligheden
I januar slap vi en af de klassiske Facebook-mødre ud på Strøget i Aarhus.
Her opførte hun sig, præcis ligesom mange mødre gør hver dag på det sociale medie.
Hvis du læser med i nyheds-appen, kan du finder opslaget her.
3. Den rimende ekspedient
Tommie Lund Pedersen arbejder i Brugsen i Stevnstrup ved Randers, hvor han elsker at sidde ved kassen.
Når han sidder der, rimer han for kunderne. Til stor morskab for de fleste.
Over en million har set videoen med Tommie, der rimer.
Hvis du læser med i nyheds-appen, kan du finder opslaget her.
2. Løbsk stud
I 1998 var en stud sluppet løs fra et slagteri i Aarhus, og den løb rundt mellem bilerne.
I marts genfortalte vi historien med en video på Facebook, og den fik minderne frem hos en hel del af vores brugere.
Hvis du læser med i nyheds-appen, kan du finder opslaget her.
1. Forsvundne Hector
Den video, vi har lagt på Facebook i år, som er noget ud til allerflest mennesker, handlede om den forsvundne hund Hector. Den nåede ud til 1,4 mio. brugere på vores side.
Hector var i Østjylland for at være en del af verdensmesterskaberne for schæferhunde i Randers i oktober. Men inden da blev hunden stjålet fra en parkeret bil foran Årslev Kro.
Hundens ejer bønfaldt i en video om hjælp til at få hunden tilbage. Det lykkedes ham heldigvis selv at finde hunden igen.