Nikkede taxichauffør skalle
Brækkede næsen på chauffør - og mente det var chaufføren, der skulle anholdes.
En 22-årig mand er anholdt for at nikke en taxachauffør en skalle efter et skænderi i en århusiansk taxa natten til fredag. Den 22-årige, der var passager i taxaen, anmeldte selv episoden til politiet, men da betjentene fik redet skænderiet ud, endte det med at passageren selv blev anholdt. Taxachaufføren pådrog sig en brækket næse.