Organisationer: Indvandrere vil hellere hjælpes af Ahmed end Anders
Østjyske organisationer oplever, at brugere af frivillige tilbud med anden etnisk baggrund har gavn af at få hjælp fra en frivillig med samme baggrund
Foreningslivet og organisationer kæmper med at tiltrække frivillige med anden etnisk baggrund.
Den seneste undersøgelse på området, offentliggjort af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Aalborg Universitet i 2014, viser, at kun 21 procent blandt ikke-vestlige indvandrere har deltaget i frivilligt arbejde mod 35 procent af den etnisk danske befolkning.
Efter nogle år kunne jeg mærke, at jeg har overskuddet til at give.
Og det er problematisk. Ifølge flere østjyske organisationer efterspørger brugere af frivillige tilbud med anden etnisk baggrund nemlig hjælp fra frivillige, som de bedre kan spejle sig i end etnisk danske frivillige.
- Hvis nu en af vores unge syriske mænd, der er frivillig, møder en syrisk familie, så forstår han, hvad det er for en baggrund, de kommer fra, og hvad de er oppe imod i forhold til kulturforskelle. Og det er ret vigtigt, for det forstår vi som danske frivillige ikke nødvendigvis, selvom vi prøver, siger Karna Friis, som er koordinator for Frivilliggruppen i Skanderborg.
På nuværende tidspunkt har gruppen ni frivillige med indvandrebaggrund ud af 107 frivillige i alt.
Man skal give tilbage
Samme oplevelse har Børns Voksenvenner i Aarhus. Foreningen har store udfordringer med at få etniske minoriteter til at melde sig som frivillig, og derfor står familier med indvandrerbaggrund på venteliste til at få en familieven, da de ikke kan matches med den frivillig, de ønsker.
Organisationens eneste familieven, som ikke har en pæredansk baggrund, er 59-årige Bahador Abbasi. Han flygtede fra Iran til Danmark for 32 år siden. Det var netop godhjertet hjælp fra frivillige, der gjorde det lettere for ham at blive en del af samfundet.
- Efter nogle år kunne jeg mærke, at jeg har overskuddet til at give. Det man får, giver man videre til næste generation, siger Bahador Abbasi, som til daglig arbejder som vicevært på et lokalcenter i Aarhus.
Kan noget andet end danske frivillige
Som en del af foreningens bestyrelse oplever han, at familier fra etniske minoriteter efterspørger hjælp fra frivillige med en lignende baggrund, fordi de kan tilbyde noget andet end danske frivillige.
- Forældrene får måske lidt mere tryghed i starten, når der kommen en, som de kan kommunikere med. Jeg forstår måske lidt bedre. Jeg giver lidt mere tid og tålmodighed, for at personen kan forstå og acceptere mig, siger Bahador Abbasi, der har været familieven i tre år.
For ham er det afgørende, at flere som ham melder sig som frivillige, da der er hårdt brug for dem i foreningslivet. Han mener dog også, at frivillighed er en vigtig del af integrationen i det danske samfund.
- Man får et kæmpe stort indtryk af den danske kultur, og det er det, jeg mener. Det er ikke kun børn, der får noget gavn af det. Det gør vi også, siger han.
Øverst i artiklen kan du i indslaget se, hvordan Kvindehuset i Aarhus har formået at samle frivillige med anden etnisk herkomst end dansk. Og alle de frivillige nyder at komme der.
