Rema tilbagekalder igen smoothies på grund af mug

Hvis man har købt smoothies med bestemte produktionsdatoer i efteråret, opfordres man til at smide dem ud. De er solgt landet over i Rema 1000

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Rema 1000

De er populære som mellemmåltider for store og små, men knap så populære lige i øjeblikket.

Der er tale om smoothies med skruelåg, som dagligvarekoncernen Rema 1000 nu vælger at trække tilbage efter at have fundet ud af, at de kan indeholde mug.

Rema 1000 oplyser, at det skyldes en leverandørfejl. Tilbage i december sidste år var kæden ude med en lignende tilbagekaldelse i samarbejde med Fødevarestyrelsen - dengang også af smoothies.

Det er nogle af de tilbagekaldte produkter fra december, som nu ved en fejl er blevet leveret igen:

- Blot til info, så har vi fået information fra vores leverandør af frugtsmoothies, om at de ved en fejl for nyligt har leveret et mindre parti til os af de varer, som vi trak tilbage tidligere pga. mugdannelse i låget, skriver Rema 1000 på sin Facebook-side.

Ifølge Fødevarestyrelsen, som står for tilbagekaldelsen, gælder det tre forskellige slags økologiske smoothies med produktionsdatoer i september og november måned sidste år. Produkterne, det drejer sig om, er:

- Æble-smoothies produceret den 17. september 2016 eller 7. november 2016

- Æble/banan/mango-smoothies produceret den 7. november 2016 og 8. november 2016

- Æble/jordbær/blåbær-smoothies produceret den 6. november 2016 og 8. november 2016

De omtalte smoothies er produceret af virksomheden Geia Foods i Skælskør og er solgt i Rema 1000-butikker landet over.

Hos Rema 1000 beklager man fejlen og forsikrer, at alle produkter, der kan indeholde mug, nu er blevet fjernet fra hylderne igen:

- Vores leverandør er selvsagt ekstremt kede af fejlen og vi er bestemt ikke tilfredse med at de kan lave den slags fejl. Vores indkøbsafdeling er således i dialog med leverandøren med henblik på at denne slags fejl aldrig skal gentage sig igen, lyder det i Facebook-opslaget.

Rema 1000 er en norskejet dagligvarekæder, som har  dansk hovedsæde i Horsens.

Oversigt over de tilbagekaldte smoothies

100% frugt smoothie æble, økologisk
Nettoindhold: 100 g
Lot numrene: 261 og 312
Produktionsdatoer: 17/9-2016 og 7/11-2016
Bedst før datoer: 16/9-2017 og 6/11-2017
EAN stregkode: 5710326004501

100% frugt smoothie æble/banan/mango, økologisk
Nettoindhold: 100 g
Lot numrene: 312 og 313
Produktionsdatoer: 7/11-2016 og 8/11-2016
Bedst før datoer: 6/11-2017 og 7/11-2017
EAN stregkode: 5710326004549

100% frugt smoothie æble/jordbær/blåbær, økologisk
Nettoindhold: 100 g
Lotnumrene: 311 og 313
Produktionsdatoer: 6/11-2016 og 8/11-2016
Bedst før datoer: 5/11-2017 og 7/11-2017
EAN Stregkode: 5710326004525 
Kilde: Fødevarestyrelsen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her