Sabbatåret vinder igen frem hos unge østjyder

Christian Bjerrehus har arbejdet som en besat i Tivoli Friheden hele sommeren.

Når efteråret falder på forlader han Danmark og rejser ud i verden for at komme væk fra den skole, der hang ham langt ud af halsen, da han først på sommeren kunne kalde sig nybagt student.

- Jeg skal helt sikkert læse videre på et tidspunkt, men lige nu skal jeg ud og lave noget andet - lære mig selv bedre at kende. Jeg tror, det vil gøre mig mere fokuseret og motiveret, når jeg igen skal til at studere, for det skal jeg, fortæller Christian Bjerrehus til TV2 ØSTJYLLAND.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 82 procent af de unge i Region Midtjylland ikke påbegyndte en ny uddannelse tre måneder efter endt eksamen.

Det tal var i 2014 kun 74 procent - det laveste i de seneste 10 år.

Faldet kom som følge af regeringens fremdriftsreform. En reform, der via en række incitamenter, skulle få unge til hurtigere at færdiggøre deres uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet. Men med tallet fra 2016 er antallet af unge, der dropper studierne for en stund efter gymnasiet i Region Midtjylland tilbage på samme niveau som før fremdriftsreformen.

SU skal være lån

Hos Venstres Ungdom er man tilhænger af fremdriftsreformen til trods for, at kritikere af reformen mener, den presser de unge og dermed øger chancen, for at flere vælger forkert.

- Når vi som samfund stiller såvel uddannelse som SU til rådighed for de studerende, så må det også være på sin plads at stille krav til de unge den anden vej - krav om eksempelvis at komme igennem uddannelsen på normeret tid, da man, som systemet er i dag, bliver betalt for at studere, siger landsnæstformand i Venstres Ungdom Jakob Sabroe.

Han er klar til at gå et skridt videre i bestræbelserne på, at de nye tal ikke skal blive hverdag, og at flere end før reformen fremover vil tage mange sabbatår.

- Vi vil i VU gøre SU til et lån, der skal betales tilbage. Det vil efter min mening have flere gavnlige effekter. De unge vil blive mere omhyggelige med, hvilken uddannelse de vælger. De vil samtidig også overveje en ekstra gang, om den uddannelse, de vælger, giver chancen for job i den anden ende, der på sigt kan hjælpe dem til at betale deres lån tilbage. Hvis en ung vælger forkert, kan han starte forfra som nu, men han må så selv finansiere de ”fejlagtige” studieår - det er ikke statens opgave, forklarer Jakob Sabroe.

Reform presser unge

Den holdning er formand i Dansk Socialdemokratisk Ungdom i Aarhus, Anna Rørstrøm, ikke enig i. Præcis som hun ikke støtter ubetinget op om fremdriftsreform, der eksempelvis giver unge med kort pause inden studiestart mulighed for at gange deres snit og dermed få bedre mulighed for at komme ind på drømmeuddannelsen.

- Jeg er ikke stor fan af fremdriftsreformen, da den presser de unge til at gå tidligere i gang en uddannelse før end de måske havde planlagt, da de ellers går glip af muligheden for at gange deres karakter op. Jeg forstår godt tanken bag fremdrift, jeg tror bare det vil være bedre at give de unge tid og plads til at udvikle sig som mennesker. Det vil gøre dem mere kvalificerede, når de en dag kommer ud på arbejdsmarkedet, forklarer Anna Rørstrøm.

Lån skaber ulighed

Planen fra VU om at gøre SU-ordningen til en låneordning er DSU heller ikke tilhænger af.

- Det vil gøre tilgangen til uddannelsessystemet ulige, da nogle vil være nødt til at tage mere arbejde udover studiet for at få hverdagen til at hænge sammen. Det er netop kernen i det system, vi har i dag, at der er lige adgang for alle. Samtidig ser vi, hvordan mange unge danskere har psykiske lidelser. Det kan ikke udelukkes, at disse stammer fra det pres unge er under for at få gode karakterer, komme ind på den rigtige uddannelse og ikke mindst blive hurtigt færdige, siger Anna Rørstrøm.

Ydermere understreger hun, at det vil få mange negative konsekvenser for nyuddannede, hvis de skal starte deres arbejdsliv med en stor SU-gæld. Eksempelvis kan boligmarkedet blive svært at komme ind på.