Til kamp for elefanten
Unge østjyder skal sætte fokus på krybskytteri
Sidst i august rejste to unge østjyder, Ane Bro fra Aarhus og Frederikke Brorholt fra Silkeborg, sammen med WWF Verdensnaturfonden til Tanzania i Afrika for at sætte fokus på den vilde elefant.
Hvert år bliver flere end 20.000 afrikanske elefanter dræbt af krybskytter, særligt for at imødekomme efterspørgslen på elfenben på det sorte marked. Hvis det fortsætter, vil de vilde elefanter - ifølge Verdensnaturfonden - være udryddet i løbet af 12 år.
Ane og Frederikke rejste derfor, sammen med otte andre unge danskere, til Ndarakwai reservatet i Tanzania for at arbejde som wildlife reporters.
- Vi skal ikke redde elefanten, men vi skal være med til at sætte fokus på problemet og oplyse danskerne om problemet, fortæller de to 16-årige piger.
I spidsen for Ndarakwai-reservatet, står Peter Jones, der har viet en stor del af sit liv til at redde de truede elefanter. Han håber, at indsatsen fra Verdensnaturfonden og ikke mindst de unge danskere, kan gøre en forskel for den truede elefant.
- Der er noget gennemgribende rigtigt i det, vi gør. Og jeg tror, at jo flere mennesker, der hører om det og kan mærke det - og bedre, siger han.
I tv-indslaget øverst i artiklen kan du følge Ane og Frederikkes tredje safaritur i Tanzania
Du kan se første afsnit om Ane og Frederikkes kamp for elefanterne her