Vi tester seks fordomme: Kan junkfood og slik give ADHD?
Kan en forkert kost med masser af junkfood, slik og sukker resultere i ADHD? Psykolog Anne-Mette Lange svarer på seks fordomme om ADHD
Spiller junkfood, dårlige forældre eller ens køn ind på, om man har ADHD? Vi har fundet seks af de velkendte fordomme om ADHD og spurgt en ekspert, om de holder stik.
I Danmark vurderes det, at en til tre procent af voksne er diagnoseret med ADHD, mens to til tre procent af skolebørnene er det.
Herunder har vi samlet en række fordomme om ADHD, som Anne-Mette Lange, der er klinisk psykolog på Institut for Klinisk Medicin på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov, svarer på.
1. Er det mest underklassens børn, der har ADHD?
- Man kan i hvert fald sige, at ADHD er overrepræsenteret i lavere sociale klasser, men det er der rigtig meget andet modgang, der også er, og det er psykisk sygdom i det hele taget. ADHD er også arveligt, så det er naturligt, at forældre med ADHD også er repræsenteret i den klasse.
HVAD ER ADHD?
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse med symptomerne opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. To-tre procent af alle børn har diagnosen ADHD, men endnu flere lider af det uden at vide det.
Kilde: ADHD-foreningen
2. En forkert kost med masser af junkfood, slik og sukker kan resultere i ADHD?
- Det har vi faktisk ikke helt rene beviser på, at det gør. Vi ved, at der er visse tilsætningsstoffer, der har udløst nogle ADHD-symptomer, men når du fjerne de tilsætningsstoffer, så forsvinder ADHD’en også. Men junkfood giver ikke ADHD.
3. ADHD findes slet ikke, det handler kun om dårlig opdragelse?
- Det var sådan, man tænkte i 50’erne, men vi er heldigvis nået meget længere siden da, og vi ved, at det at have et barn med ADHD, er en ekstraordinær udfordring for forældre. Det kræver helt særlige forældre-evner og opdragelse at have et barn med ADHD, men dårlig opdragelse som sådan giver ikke ADHD.
4. Det er kun drenge, der får ADHD?
- Det er ikke rigtigt. Der er mange piger, der også har ADHD. Men det er rigtigt nok, at der er flere drenge end piger, der har det. Piger, der har ADHD, er måske ikke lige så hyperaktive som deres jævnaldrende drenge. De er måske mere uopmærksomme. Både drenge og piger kan have enorme vanskeligheder i livet på grund af ADHD.
5. ADHD er bare en diagnose, læger bruger i flæng om besværlige børn?
- Vi forventer, at der er omkring fem procent af børnene i Danmark, der har ADHD, men det er kun to procent, som er diagnosticeret. En diagnose kræver faktisk, at symptomerne; uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet er til stede, både i skolen, i hjemmet og blandt kammerater. For at få diagnosen kræver det, at symptomerne er til stede før seksårsalderen. Og sidst, men ikke mindst, kræver symptomerne, at barnet har så store vanskeligheder med at fungere normalt, at man kan få diagnosen. Så det er ikke kun besværlige børn, der får den. Det er forbeholdt børn, der har store vanskeligheder.
6. Børn med ADHD går udelukkende i specialklasser, fordi de ikke er intelligente nok til at gå i en alminlig klasse?
- Børn med ADHD har en helt normal intelligens. Det er bestemt ikke dårlig intelligens, der sender børn med ADHD i specialklasser. Det er ADHD-symptomer. Symptomerne gør nemlig, at man ikke kan lære på samme måde som sine jævnaldrende. De gør, at man ikke kan sidde stille, at man ikke kan være opmærksom i en hel time eller i gruppearbejdet. Derfor er der nogle børn med ADHD, der kommer i specialklasser, men det er slet ikke alle. Rigtig mange fungerer fint i den normale klasse med god støtte fra lærer og forældre.
