Farvel og tak: Afskedskamp for Colin Todd
Søndagens opgør mod Esbjerg fB bliver det sidste med Colin Todd på Randers-bænken
Randers FC's opgør på BioNutria Park Randers mod Esbjerg fB er ikke kun en kamp om tre point til tabellen, det er også afskedskampen for cheftræner Colin Todd, der bliver afløst af Olafur Kristjansson i næste sæson.
Den engelske gentleman, Colin Todd, blev hentet ind som afløser til Lars Olsen i 2007, og daværende sportschef Kim Ziegler faldt pladask for Todds måde at være på og hans stærke personlighed.
Søren Pedersen var Randers-spiller på daværende tidspunkt, og han husker tydeligt englænderens ankomst.
Fisker: Todd har haft en stor betydning
- Det var en lidt speciel træner. Der var ikke nogen, der kendte ham som sådan. Vi havde selvfølgelig hørt om ham og hans bedrifter som spiller, så det var et spændende projekt og viste sig at blive rigtig, rigtig godt, siger Søren Pedersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Colin Todds første periode i Kronjylland varede blot i halvandet år, men han vendte frygteligt tilbage i 2012, hvor han skrev sig ind i historiebøgerne med en tredjeplads i 2012/2013-sæsonen - klubbens første superligamedaljer.
Ny Randers FC-træner: Overtager et helstøbt hold
Søndag aften stempler han ud i Randers, og han vil blive savnet.
- Det er ikke kun klubben Randers FC, der kommer til at mangle en stor personlighed, det er også byen. Hele Randers kommer til at savne ham, det er der ingen tvivl om, lyder det fra Søren Pedersen.
Se hele indslaget i ovenstående video.