Randerstræner: Vi manglede kvalitet i alle dele af spillet

Randers-cheftræner Olafur Kristjansson kan konstatere, at kronjyderne kun har scoret én gang i løbet af sæsonens første fire kampe. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix
/

Lørdag eftermiddag tabte Randers FC på udebane lokalopgøret mod Hobro med 0-2. Dermed er Randers stadig placeret på sidstepladsen i Alka Superligaen, og holdet har blot scoret et enkelt mål i fire kampe.

Cheftræner Olafur Kristjansson erklærede sig utilfreds med kvaliteten i spillet.

- Jeg forsøgte mig med fire angribere i anden halvleg. Vi skabte rigeligt med chancer især i første halvleg, men vi manglede kvalitet i alle dele af vores spil.

Manglende kvalitet

- Vi var ikke skarpe nok, hverken i afslutninger eller opspil, konstaterer den islandske cheftræner.

Han vil dog ikke skyde skylden på angriberne.

- Mål må gerne komme fra mange positioner, men i sidste ende handler det om manglende kvalitet, vurderer træneren, der konkluderer, at sæsonstarten er langt under forventningerne.

Skuffende indsats

En af de spillere, der misbrugte et par fine tilbud, var angriberen Marvin Pourie. Han bakker op om trænerens vurdering. Han var skuffet over både sig selv og sine holdkammeraters indsats.

- Vi skal være mere aggressive i vores spil, siger angriberen, der var frustreret over sine brændte chancer.

- Jeg kunne allerede have været øverst på topscorerlisten, hvis jeg havde scoret på alle mine chancer, siger tyskeren.

Holdet er godt nok

Han mener, at holdet er godt nok til at spille med i toppen af ligaen, uden klubben nødvendigvis har brug for at hente nye spillere.

Tema:

- Hvis der kommer nye spillere ind, så er det fint, men i sidste ende handler det om, at vi skal være klar, når dommeren fløjter kampen i gang, siger Pourie.

Randers får en ny mulighed for at få point, når Brøndby kommer på besøg i næste runde af Superligaen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her