34-årig dømt for grove overgreb på sin datter og niece
34-årig mand fra Randers er dømt for seksuelle overgreb mod tre piger - hans egen datter, hendes veninde og hans niece.
En 34-årig mand er torsdag idømt syv års fængsel for grove seksuelle overgreb mod tre piger, der på gerningstidspunktet var mellem 10 og 13 år.
Ifølge Østjyllands Politi spænder overgrebene fra voldtægt til blufærdighedskrænkelse via Facetime. De tre piger er mandens niece, hans egen datter og hendes veninde.
Læs også:
- Det er en tragisk og ulykkelig sag med grove overgreb mod børn. Det er en sag uden vindere. Alle er tabere i sådan en sag, men jeg håber alligevel, at retssystemet har givet de tre forurettede piger den oprejsning, som retssystemet kan, siger specialanklager Jesper Rubow i en pressemeddelelse.
Ifølge Østjyllands Politi var det datterens venindes forældre, der som følge af en videochat opdagede, hvad der var sket. Det ledte tilbage i december til, at den 34-årig blev anholdt.
Erkendte delvist
Mandens overgreb mod niecen blev begået tilbage i 2010-2013, men da politiet begyndte at efterforske overgrebene mod datteren og veninden, fortalte niecen om, hvad hun har været udsat for.
Læs også:
Under efterforskningen fandt Østjyllands Politi flere videoer, hvor manden havde optaget nogle af overgrebene.
Ud over fængselsstraffen blev den 34-årige idømt bolig- og besøgsforbud, hvorfor han ikke må få besøg af børn eller tage ophold i hjem, hvor der er børn. Han skal også betale erstatning til de tre piger.
Den 34-årige mand erkendte ifølge Østjyllands Politi delvist og udbad sig torsdag ved Retten i Randers betænkningstid i forhold til at anke dommen.