Eleverne i de randrusianske skoler klarer sig skræmmende dårligt
I Randers er der stor bekymring over det faglige niveau i folkeskolen
16 procent af de elever, der går i 9. klasse i folkeskolen i Randers, kan ikke få 02 i dansk og matematik.
Det betyder, at de ikke opfylder kravene til at komme ind på en ungdomsuddannelse. De skræmmende tal bekymrer både skoleledere og politikere i kommunen.
Hvis man ikke få et 2-tal i dansk og matematik er der rigtig meget, eleverne ikke kan.
- Kvaliteten af undervisningen er for dårlig, og det kommer til at gå ud over nogle børn, og det er altså alvorligt, siger Beboerlistens Bjarne Overmark, der er medlem af skole- og uddannelsesudvalget i Randers Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.
- Hvis man ikke få et 2-tal i dansk og matematik er der rigtig meget, eleverne ikke kan. De kan måske ikke regne. Det kan være, de ikke kan gange med 5. Måske har de svært ved at læse den matematik, der står i tekster. Der er matematik alle vegne, siger Arne Mogensen, der er centerleder for VIA University College i Aarhus.
Hvis eleverne på længere sigt skal få forbedret deres karakterer, skal forældrene i højere grad ind i billedet, ligesom eleverne skal få mere feedback fra lærerne, lyder det fra Arne Mogensen.
Byrådet i Randers Kommune vedtog i februar, at folkeskolerne ikke længere må overføre underskud til næste år. Nu skal gælden i stedet afvikles, og det rammer hårdt på de i forvejen pressede folkeskoler.
Vi bliver nødt til at være økonomisk ansvarlige, og vi kan ikke bare blive ved med at se gennem fingre med, at underskuddet bliver større og større.
- Jeg ved, hvor svært det er. Vi har på min egen skole et underskud på en million, som vi skal afvikles, og det gør ondt. Hvis man har et underskud, der er fem gange større, så er det noget, der kan mærkes på kvaliteten i folkeskolen, og det synes jeg er bekymrende, Carsten Fredslund Andersen, der er skoleleder på Assentoftskolen og formand for Skolelederforeningen i Randers.
Det eneste håndtag, skolerne har i forhold til at bringe et underskud ud af verden, er ifølge Carsten Fredslund Andersen primært ved at reducere i personalet.
En af konsekvenserne ved den blødende folkeskole er, at eleverne flygter til privatskolerne.
- Hvis vi skal tage kampen op mod privatskolerne, kræver det, at vi udvikler og investerer i vores folkeskoler, og det koster altså. Så skal der tilføres området nogle midler, siger Carsten Fredslund Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Socialdemokraterne i Randers Kommune var med til at vedtage, at skolerne nu skal afvikle deres underskud.
- Vi bliver nødt til at være økonomisk ansvarlige, og vi kan ikke bare blive ved med at se gennem fingre med, at underskuddet bliver større og større, siger Lise-Lotte Lervad Sørensen (S) fra skole- og uddannelsesudvalget i Randers Kommune.
