Fodboldklub har indsamlet penge til efterladte børn
Pengene skal gå til de efterladte børn, der mistede deres forældre i en bilulykke på Mariagervej i Randers.
72.000 kroner.
Det er, hvad fodboldklubben Randers FC har indsamlet på en fodboldtrøje-auktion.
Pengene skal gå til de efterladte børn, der i juli mistede deres forældre, Kristina Rasmussen og Kasper Bang Jensen, i en bilulykke på Mariagervej i Randers.
Indsamlingen startede 18. august i forbindelse med en hjemmekamp mod Sønderjyske, og det var spillernes matchworn-trøjer, der blev sat på auktion og solgt til det gode formål.
Auktionen har i sig selv indbragt 36.000 kroner, og derudover har Randers FC og Randers FC Holding valgt at støtte indsamlingen og fordoble beløbet, så det samlede beløb lyder på i alt 72.000 kroner.
Det skriver Randers FC på sin hjemmeside.
Tidligere på måneden kunne TV2 Østjylland fortælle at de nærmeste pårørende til familien havde samlet over en 500.000 kroner ind til de efterladte børn.