Første gang ny metode er i brug

Det er et nybrud, når dansk politi bruger slægtskabssøgning i DNA-registret til at finde mulige gerningspersoner.

Det siger lektor Mikkel Meyer Andersen, Aalborg Universitet, der forsker i matematisk og statistisk vurdering af DNA-beviser.

- Jeg er ikke bekendt med, at man har gjort det tidligere i Danmark. Men man gør det i andre lande, siger han og nævner blandt andet England og Holland.

Metoden er blevet brugt af Københavns Politi, der har fået en gennembrud i en 34 år gammel drabssag med anholdelsen af en 53-årig mand.

Hanne With blev nytårsnat 1990 fundet dræbt af adskillige knivstik i sin lejlighed på Fensmarkgade på Nørrebro.

DNA fundet i den nære familie 

Der blev fundet DNA-materiale på offerets bukser, men man har ikke hidtil kunnet pege på en gerningsperson.

Den 53-årige er fundet ved hjælp af slægtskabssøgning, hvor DNA-spor fra den formodede gerningsmand bliver sammenlignet med eksisterende materiale i politiets DNA-register.

Men i stedet for at søge efter en matchende profil, leder man efter nære familiemedlemmer til den person, der har afsat sin DNA.

Nære familiemedlemmer er eksempelvis forældre og søskende, forklarer Therese Graversen, lektor på IT-Universitetet, der forsker i brug af DNA i kriminalsager.

- Den kreds af familiemedlemmer, vi taler om, er typisk den nære familie. Det vil typisk være forældre, børn eller søskende til den formodede gerningsperson.

Kræver andre beviser

Der findes også en metode, hvor man kan søge bredere, så man også rammer fjernere slægtninge.

- Der findes også andre teknologier, hvor man kan finde fjernere slægtninge, og det er også blevet diskuteret, om man skal bruge det i opklaring af alvorlige forbrydelser, siger Mikkel Meyer Andersen.

DNA-sporet kan dog langt fra stå alene, understreger forskerne.

- DNA-sporet gør det ikke alene. Der kan være alle mulige grunde til, at der var afsat DNA på gerningsstedet. Så hvor god en sag, politiet har, står og falder med, hvilke andre beviser man har mod den mistænkte, siger Therese Graversen.

Mikkel Meyer Andersen mener, at metoden rummer potentiale i forhold til at gå videre med uopklarede sager.

- Jeg ser bestemt et potentiale til at finde mulige mistænkte, og det vil der også være i en anden type genetisk slægtsforskning, hvor man kan gå videre ud og finde fjernere slægtninge, siger han.

Den 53-årige mand nægter sig skyldig i drab, har hans forsvarsadvokat tirsdag oplyst.

Følg vores livedækning af sagen her.