Leder i jobcenter afviser kritik, efter ung mand fik PTSD
Jobcenter Randers fastholdt den 28-årige mand i kurser og praktikforløb på trods af advarsler om, at det ville forværre hans tilstand.
Det er ikke Jobcenter Randers' ansvar, når en af centerets klienter i dag har udviklet PTSD og mistet evnen til at arbejde permanent.
Det mener Per Damgaard, der har siddet med sagen som afdelingsleder i Udviklingshuset under jobcenteret.
- Vi tager til efterretning, at en speciallæge har vurderet, at Rasmus har PTSD. Det er helt sikkert det, som lægen har konstateret, men det er svært for mig at se, hvad det er, vi kunne have gjort anderledes i vores forløb, siger Per Damgaard til TV2 ØSTJYLLAND, der i dag kan oprulle historien om den 28-årige Rasmus Søndermølle Dalgaard.
Fik de første diagnoser i 2018
Ifølge Rasmus selv, hans læge og en psykiater, er hans PTSD ellers netop et resultat af et syv år langt forløb hos Jobcenter Randers. Et forløb, der ifølge hans læge i langt højere grad burde have taget højde for de diagnoser, den unge østjyde fik konstateret allerede i 2018.
Her viste det sig, at Rasmus Søndermølle Dalgaard lider af Aspergers syndrom og ADD. Diagnoser, der gør, at han har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og kræver en høj grad af forudsigelighed i hverdagen, for overhovedet at kunne fungere.
Fakta om ADD og Aspergers syndrom
ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD, hvor H’et, der står for hyperaktivitet, er udeladt.
ADD er altså ADHD uden hyperaktivitet, og ADD kaldes derfor også ”den stille ADHD”. Personer med ADD skaber typisk færre konflikter, og det er derfor sværere for andre at få øje på deres vanskeligheder. Derfor får mange først stillet diagnosen som unge eller voksne.
Når mennesker med ADD søger at kompensere for den svækkede opmærksomhed og koncentration, kan det kræve stor energi, og de bliver derfor hurtigt trætte. Det gælder særligt i situationer, hvor der er mange eller nye indtryk at forholde sig til.
Aspergers syndrom er en form for autisme, hvor man har svært ved det sociale samspil med andre og foretrækker aktiviteter med en høj grad af gentagelse.
Personer med Aspergers syndrom vil ofte have meget specifikke interesser og stor viden om disse. De er normalt begavede, nogle endda meget højt begavede, selvom de kan have problemer med at udnytte deres begavelse på grund af deres sociale handikap.
En del personer får først konstateret Aspergers syndrom som voksne.
Kilder: Psykiatrifonden, adhd.dk og netdokter.dk
På det tidspunkt havde Jobcenter Randers igennem fire år forsøgt at hjælpe Rasmus Søndermølle Dalgaard tilbage i uddannelse eller arbejde. Men afklaringsforløb, virksomhedspraktikker og kurser hjalp ikke. Tværtimod fik han det dårligere, og hans evne til at arbejde blev ringere som følge af den uafklarede situation og den uforudsigelighed, der mødte ham i jobcenterets forskellige indsatser.
- Det var forfærdeligt. Du ved ikke, hvornår du er færdig. Det føles, som om der er en, der jagter dig hele tiden, og du har ikke energi til noget som helst. Alene at stå op om morgenen, er en kamp, fortæller han.
Flere lægelige advarsler
I februar 2019 pointerede Rasmus Søndermølle Dalgaards egen læge netop de særlige behov, der gør sig gældende for en person med hans diagnoser.
”Kombinationen ADD og Aspergersyndrom vil være begrænsende for ham. Han har et særdeles stort behov for faste rammer, særdeles høj grad af forudsigelighed,” står der i en lægeattest til jobcenteret, der dog fortsatte med at sende deres klient på kurser og i praktikker, som blot forværrede hans situation yderligere.
- De lyttede ikke til mig. Når jeg sagde, at jeg ikke kunne mere, prøvede de alligevel at få mig op i tid, og det gjorde jo så, at det simpelthen blev for stor en belastning, siger Rasmus Søndermølle Dalgaard.
I november 2021 gjorde lægen det klart, at tilstanden nu var så kritisk, at hendes patient umuligt kunne deltage i flere praktikker, og at et ressourceforløb ville skubbe ham ud over kanten. Hun understregede desuden, at Rasmus risikerede at udvikle depression og PTSD.
Fik et treårigt ressourceforløb
Alligevel valgte Jobcenter Randers at tilkende Rasmus Søndermølle Dalgaard et treårigt ressourceforløb på et rehabiliteringsmøde 25. januar i år.
Alting gik i sort. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var det, de kom frem til med de udtalelser fra lægerne.
- Alting gik i sort. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var det, de kom frem til med de udtalelser fra lægerne. Det kom meget bag på mig, siger Rasmus Søndermølle Dalgaard i dag.
Med udsigten til tre års yderligere uvished om hans fremtid mistede han livslysten og fik selvmordstanker. Han blev kort efter undersøgt på en psykiatrisk klinik i Viborg, og her var konklusionen klar:
”Det konstante pres på RSD (Rasmus Søndermølle Dalgaard red.) har medført en kompleks posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD red.),” skriver psykiateren i undersøgelsen, hvor det også konstateres, at ”fortsat tilknytning til jobcenteret i sig selv udgør en forværring af tilstanden. Hans funktionsniveau i forhold til arbejdsmarkedet er varigt ophævet”.
Hvad er PTSD?
PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion) er en stressreaktion på en svær psykisk belastning.
Tilstanden kan opstå efter meget voldsomme oplevelser, hvor man har følt stærk rædsel, hjælpeløshed og intens frygt – for sit eget eller andres liv.
Ofte forbindes PTSD med soldater, der har været i krig, men tilstanden kan også opstå efter mange andre traumatiserende begivenheder.
Kilde: Psykiatrifonden
- Vi har forsøgt ikke at presse Rasmus
Som følge af undersøgelsen trak jobcenteret i april i år deres afgørelse om det treårige ressourceforløb tilbage.
Alligevel afviser afdelingsleder Per Damgaard altså i dag, at jobcenteret har begået fejl i sagen.
- Fra det tidspunkt, vi bliver klar over, at Rasmus faktisk har en autismediagnose, der sadler vi jo om i vores indsats og iværksætter praktikker, som er meget mere skånsomme. Så jeg mener helt klart, at vi har forsøgt ikke at presse Rasmus yderligere, siger han.
Per Damgaard afviser samtidig, at jobcenteret bevidst ignorerede advarslerne fra Rasmus Søndermølle Dalgaards egen læge om, at han risikerede at udvikle PTSD ved fortsatte ressourceforløb og praktikker.
- Vi stoler jo generelt på, hvad læger og speciallæger skriver til os, men i den her sag har der jo også været andre faglige vurderinger inde over - blandt andet fra et tværfagligt rehabiliteringsteam. De anbefalinger har vi jo også lænet os op ad, siger han og afviser, at det var en fejl at tilkende Rasmus Søndermølle Dalgaard det treårige ressourceforløb på trods af de lægelige advarsler.
- Jeg tror bare, man skal være opmærksom på, at man i rehabiliteringsteamet kigger fra flere fagligheder ind på Rasmus og hans livssituation. Og der er man altså kommet frem til, at der kunne være indsatsmuligheder, som egen læge måske ikke har fået øje på, som faktisk ville kunne støtte Rasmus til at udvikle hans arbejdsevne, siger han.
Rasmus Søndermølle Dalgaard er nu tilbage i et jobafklaringsforløb, hvor han afventer, at Jobcenter Randers skal vurdere sagen på ny.
- Mit eneste ønske er egentlig bare, at de lytter til eksperterne, siger han, med håbet om at forløbet i jobcenteret kan finde en afslutning.
