Plejehjemsbeboer raser: Kriminelle forklædt som frivillige
På et ældrecenter er den ene frivillige efter den anden pludselig stoppet efter kort tid. Nu er det så kommet frem, at de frivillige slet ikke er frivillige.
John Madsen havde godt undret sig over, at det tilsyneladende var så let at få frivillige på Ældrecenter Thors Bakke i Randers, hvor han bor.
Siden foråret 2022 har en lang række - især yngre - mennesker lavet frivilligt arbejde i en relativt kort periode på Thors Bakke, hvorefter de igen er forduftet.
- Det er sådan set meget rart, at der kommer frivillige, der gerne vil være med til at spille petanque og sludre lidt med os. Men jeg er pissevred over, at de har kaldt dem frivillige. Som om vi er en flok gamle nossefår, man gerne må lyve for, siger 61-årige John Madsen, der har boet på ældrecentret siden 2018 på grund af mén fra en hjerneblødning.
På et beboerkaffemøde mandag eftermiddag fortalte plejehjemslederen nemlig, at det ikke er alle de frivillige på stedet, der er frivillige. Nogle er kriminelle, der som en del af deres dom afsoner samfundstjeneste.
Det fremgår af et referat af beboermødet, som TV2 Østjylland har set.
'Jeg har fra start af haft det mærkeligt med, at nogle af de frivillige vi har på Thors Bakke ikke er frivillige, men samfundstjenere, så derfor meldes det ud nu,' skriver lederen i referatet.
Hvad er samfundstjeneste?
Over 3000 danskere dømmes hvert år til samfundstjeneste i stedet for fængselsstraf.
Samfundstjeneste idømmes enten for lovovertrædelser, hvor retten ikke finder det nødvendigt at idømme en ubetinget fængselsstraf (f.eks. simpel vold eller spirituskørsel), eller også er der tale om mennesker, der bliver prøveløsladt fra fængslerne med vilkår om samfundstjeneste.
Man kan dømmes til mellem 30 og 300 timers samfundstjeneste. Timerne vil blive fordelt over en periode fastsat af retten.
Samfundstjenestestedet kan f.eks. være en sportsklub, plejehjem, humanitær organisation eller et museum.
Den dømte får ikke løn, og arbejdet den dømte udfører, må ikke skabe profit eller være et arbejde, der ellers ville blive udført af lønnet arbejdskraft.
Kilde: Kriminalforsorgen
Det er den tidligere leder på Thors Bakke, der i sin tid besluttede, at stedet skulle modtage folk i samfundstjeneste, fremgår det af referatet. Og det er derfor, det ikke fra starten har været meldt ud.
'Oprindeligt blev det besluttet, at det ikke skulle meldes ud, at vi har samfundstjenere. Derfor har det heddet sig, at vi har haft frivillige her, som gerne vil gøre noget godt for andre. Vi har også rigtig mange frivillige her, men vi har også nogle, som afsoner samfundstjeneste,' står der i referatet.
Raser over fortielse
Beboer John Madsen er ikke som sådan vred over, at der er folk på ældrecenteret, der afsoner samfundstjeneste. Men han er fortørnet over, at han ikke - før nu - er blevet informeret om det.
- Jeg stejler over, at vi ikke har fået noget at vide. Man kan da ikke bare lukke folk ind i vores fælles hjem og bilde os ind, at de er frivillige, når de i virkeligheden er der for at afsone en dom. Kald en skovl for en skovl og en spade for en spade. Det er ikke en frivillig. Det er en dømt kriminel, siger han.
De mennesker, der afsoner samfundstjeneste, har enten fået en betinget dom for en mindre alvorlig lovovertrædelse. Det kan eksempelvis være spirituskørsel, simpel vold eller kørsel uden kørekort.
Men det kan også være mennesker, der har siddet længere tid i fængsel for en mere alvorlig lovovertrædelse, og som en del af deres prøveløsladelse skal i samfundstjeneste.
3000 dømt til samfundstjeneste
Ifølge Kriminalforsorgen bliver over 3000 danskere dømmes hvert år dømt til samfundstjeneste, og i Randers Kommune er der seks ud af 23 tilbud i Sundhed og Omsorgs-forvaltningen, der har eller har haft beskæftiget mennesker i samfundstjeneste.
Thors Bakke er altså langt fra et enestående tilfælde.
- Jeg synes, det er helt fint, at folk skal have en ekstra chance i livet. Men den manglende kommunikation er for mig et tillidsbrud. De har direkte løjet for os beboere og fortiet vigtig viden, siger han og tilføjer:
- Jeg betaler over 6000 kroner for at bo her. Og jeg vil altså gerne vide, hvad det er for nogle mennesker, der bliver lukket ind i vores dagligstue.
Som kommune ser vi det som naturligt og positivt at have et samfundsengagement.
Derudover synes John Madsen også, at det kan være hårdt at være i, når der er stor udskiftning blandt de frivillige.
- Man gider jo ikke at skulle lære nye mennesker at kende og fortælle om sig selv igen og igen. Man når knap at lære de såkaldte frivillige at kende, før de pludselig er væk igen. Det skaber forvirring, siger han.
Kommune forsvarer samfundstjeneste
I Randers Kommune ser omsorgschef Lene Jensen ikke noget problem i, at der er mennesker på Thors Bakke, der afsoner samfundstjeneste.
- Som kommune ser vi det som naturligt og positivt at have et samfundsengagement. Derfor er der også en håndfuld steder, der tager imod folk i samfundstjeneste, siger Lene Jensen.
Hun fortæller også, at det foregår i samarbejde med Kriminalforsorgen og De Regionale Arbejdsmarkedsråd, så der er ret stor kontrol med, hvad det er for nogle mennesker, der kommer i samfundstjeneste. På plejehjem er det eksempelvis aldrig nogen, der er straffet for berigelseskriminalitet.
Ved du noget?
Har du oplevelser med samfundstjeneste, så hører vi gerne fra dig. Tryk på knappen herunder eller skriv til tip@tv2oj.dk
Tip osKan det ikke være utrygt for beboerne, at der kommer dømte kriminelle på plejehjemmene, uden de ved det?
- De kommer typisk ikke ind i folks lejligheder men går til hånde med aktiviteter som andre frivillige. Det kunne eksempelvis i disse dage være at lave juleklip i fællesrummene.
Hvis der ikke er noget problematisk i det, hvorfor er beboerne så ikke blevet orienteret om, at det ikke er frivillige men folk i samfundstjeneste?
- Det er tavshedsbelagt at sige, at nogen udfører samfundstjeneste. Der er ingen pligt til at oplyse den slags, siger hun.
Hvorfor har den nuværende leder så alligevel oplyst, at nogle af de frivillige ikke er frivillige, men afsoner samfundstjeneste?
- Der er nogen, der har undret sig over, at der var frivillige, der var der i kort tid, og så har lederen valgt at tage det op som et tema. Det er der ikke noget i vejen for, når man ikke udpeget den enkelte, siger hun.
Det har ikke været muligt at få et interview med lederen af Thors Bakke.
Ingen bekymring hos Ældrerådet
Aase Boje, der er formand for Ældrerådet i Randers, ser heller ikke det store problem i, at der er folk i samfundstjeneste på Thors Bakke.
- Det er jo ikke store forbrydere, der får samfundstjeneste. Og de mennesker skal da også have en chance. Det kunne være fint, at beboerne var blevet informeret, men det kan jo være, det er for ikke at stemple de dømte yderligere, siger Aase Boje.
Og selvom det altid er rart, når der ikke er for stor udskiftning blandt frivillige og ansatte, er det ifølge Aase Boje et vilkår de fleste steder.
- Førhen var frivillige nogen, der typisk var der i flere år. Sådan er der det slet ikke længere. De frivillige hænger ikke træerne, og det er helt normalt, at folk kun er der i kort tid, siger hun.
Ældre Sagen har ikke ønsket at kommentere sagen.
