Protest afvist: Randers-kvinder beholder sejren

Arkivfoto. Foto: Richard Sylvestersen - Ritzau Scanpix
/

Håndboldkvinderne fra Randers HK får lov til at beholde den sejren og de to point fra sidste måneds udekamp mod Odense Håndbold.

Dansk Håndbold Forbunds (DHF) disciplinærudvalg har afvist Odense Håndbolds protest efter kampen fredag den 17. februar mod Randers HK i Primo Tours Ligaen.

Det oplyser holdets træner, Jan Pytlick, til TV 2 Sport.

Odense klagede for 13 dage siden over, at Randers-profilen Camilla Dalby stod for tæt på ved et frikast, som kunne have givet fynboerne en åben chance i de sidste sekunder af kampen.

Såfremt frikastet var blevet omsat til mål, ville kampen være endt uagjort.

Randers vandt kampen

Fynboerne formåede ikke at score, og derfor vandt Randers opgøret med 22-21.

Med DHF's afgørelse har Randers HK stadig en chance for at komme i slutspillet, selv om kronjydernes odds ikke er de bedste.

Randers HK tager på onsdag i næste uge imod lokalrivalerne fra SK Aarhus. Derefter venter grundspillets to sidste kampe mod henholdsvis FC Midtjylland og Silkeborg-Voel KFUM.

Se det dramatiske højdepunkt fra kampen mellem Odense og Randers her

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her