PTSD-sag rystede kommune: Nu fremlægger partier planer for en undersøgelse
Byrådsmedlemmer i Randers vil sikre, at Rasmus Dalgaards historie om at få PTSD på jobcentret ikke gentager sig, og lægger derfor nu planer frem for en undersøgelse.
Fire partier og lister i Randers Byråd vil nu have en ekstern undersøgelse af kommunens jobindsats.
Det meddeler Beboerlisten, Østbroen, Enhedslisten og Velfærdslisten søndag i en fælles pressemeddelelse.
Det sker på grund af 28-årige Rasmus Dalgaard, der på TV2 ØSTJYLLAND stillede sig frem og fortalte, hvordan han havde udviklet posttraumatisk stress (PTSD) efter et årelangt forløb på Jobcenter Randers.
En historie, der har fået national opmærksomhed, og som har fået adskillige andre, der har dårlige erfaringer med landets jobcentre, til at reagere.
Kræver undersøgelse
Risikoen for, at der er andre i samme situation som Rasmus Dalgaard får nu de fire partier og lister, der tilsammen har seks pladser i byrådet, til at kræve en uvildig undersøgelse.
Det foreslås blandt andet, at det undersøges, om der på Jobcenter Randers er sat tiltag i gang, der strider mod sundhedsfaglige vurderinger, og som derfor kan forværre borgerens helbred.
Forslagsstillerne vil også undersøge, om der er god, videnskabelig evidens bag nogle af de metoder, der benyttes i forbindelse med ressourceforløb på jobcentret - konkret om det rent faktisk fører folk ud på arbejdsmarkedet.
- Vi har kendt til sager som Rasmus’ i mange år og har behandlet dem i byrådet. Vi vil derfor gerne takke Rasmus Dalgaard samt hans familie for deres enorme mod ved at stå frem i pressen. Rasmus’ sag har kastet nationalt fokus på et vigtigt område, skriver forslagsstillerne i den fælles pressemeddelelse.
Læs hele forslaget her
Baggrund
På baggrund at et stigende antal henvendelser fra borgere, og set i lyset af den meget triste sag vedrørende Rasmus Dalgaard der har pådraget sig PTSD, som følge af sit forløb på Jobcenter Randers. Finder Beboerlisten, Østbroen, Enhedslisten og Velfærdslisten, at Randers Kommune er nødt til at undersøge forholdene på Jobcenter Randers. Dette ønsker partier og listerne, da ingen mennesker skal pådrage sig sygdomme eller tilstande som følge af en et forløb på Jobcenteret. Forløb som alle mennesker i realiteten kan ende i.
Det er på baggrund af dette, at vi ønsker at kortlægge og identificere de problematikker der måtte være på Jobcenter Randers, således at alle borgere ved de trygt kan møde op på jobcenteret.
Sagen om Rasmus Dalgaard er rystende, og vi ved desværre også at den ikke er enestående. I Psykiatrifonden og Landsforeningen SINDs rapport fra 2019, så man at 68% af de sygemeldte på et jobcenter mente, at kontakten med jobcenteret belastede deres livskvalitet. Det er langt fra sådan vi ønsker det skal være. Vi ønsker med denne undersøgelse at få kastet lys på, hvordan det står til med Jobcenter Randers på flere fronter.
Forslaget ligger op til en bred undersøgelse af Jobcenteret.
Formål
Målet er at undersøge, om afklaringen af arbejdsevnen for borgere, der på grund af sygdom, ulykke, handicap, sociale forhold eller lign. kan have en nedsat arbejdsevne, kan ske på en hurtigere og for borgerne bedre måde, end det er tilfældet i dag, herunder at der i højere grad tages fornødne hensyn til borgerens helbredsmæssige forhold.
Undersøgelsen skal afdække:
1) om afklaringen af borgere, der kan have nedsat arbejdsevne, kan ske på en hurtigere og bedre måde, end det er tilfældet i dag, herunder om det er muligt at gøre det ved brug af færre virksomhedspraktikker, fx ved at tilrettelægge praktikkerne på en anden måde
Der foretages en undersøgelse af et passende antal sager, hvor borgerens arbejdsevne afklares. Der bør ses på sager, hvor der har været mindste tre virksomhedspraktikker. Sagerne skal gennemgås fra borgerens første kontakt med Jobcentret, og til tilkendelse af varig forsørgelsesydelse sker.
2) i hvilket omfang der er videnskabelig evidens for, at de indsatser, som rehabiliteringsteamet i forbindelse med indstillingerne til ressourceforløb anbefaler, kan føre til en forbedring af arbejdsevnen
Der foretages en undersøgelse af et passende antal sager.
3) på hvilken måde jobcentret, herunder rehabiliteringsteamet, inddrager sundhedsfaglige udtalelser og vurderinger i sin sagsbehandling, herunder om der iværksættes foranstaltninger i strid med sundhedspersoners udtalelser og vurderinger, således der er risiko for, at borgerens helbred forværres som følge heraf, og om det er muligt at sikre, at sagsbehandlingen, herunder afgørelser, i højere grad tager hensyn til og stemmer overens med sundhedsfaglige udtalelser og vurderinger
Der skal foretages en gennemgang af et passende antal sager. For så vidt angår baggrunden herfor, henvises der til Rasmus Dalgaards sag.
4) i hvilket omfang Randers Kommune og kommunens rehabiliteringsteam kan udøve deres skøn på en mere borgervenlig måde, der i højere grad sikrer hurtig afklaring, og i hvilket omfang det er muligt for byrådet eller et af dets udvalg at vedtage retningslinjer eller hovedregler for skønsudøvelsen, der sikrer ovenstående
Der foretages en undersøgelse af et passende tal sager, hvor der træffes afgørelse om ressourceforløb, men hvor kommunen måske ved en anden skønsudøvelse og samtidig inden for rammerne af gældende ret kunne have truffet afgørelse om enten førtidspension eller fleksjob.
5) i hvilket omfang byrådet eller et af dets udvalg kan bestemme, at forvaltningen skal forelægge principielle sager, hvor det er afvejningen af hensyn, der bestemmer, hvilken afgørelse der træffes, for byrådet eller et af dets udvalg til afgørelse, således den afgørelse, byrådet eller udvalget træffer, i medfør af lighedsgrundsætningen får karakter af en slags lokale principafgørelse
6) om byrådet eller dets udvalg kan bestemme, hvordan lovgivningen skal fortolkes i tilfælde, hvor der er tvivl om fortolkningen af dele af beskæftigelseslovgivningen
7) om samarbejdspartnere, fx faglige organisationer, erhvervsliv m.v., oplever, at afklaring af arbejdsevne sker tilstrækkeligt hurtigt
Der skal foretages et passende antal kvalitative interviews.
8) hvilke hindringer, herunder bl.a. økonomiske, strukturelle og organisatoriske, herunder ledelsesmæssige forhold, der efter medarbejdernes vurdering er for en mere borgervenlig sagsbehandling, herunder hurtigere afklaring, mere borgervenlige afgørelser, m.v.
Der skal foretages et passende antal kvalitative interviews med medarbejdere.
9) ihvilketomfangopleverborgerneatbliveanerkendtogettillidsfuldtsamarbejde med sagsbehandler og rehabiliteringsteam
Der skal foretages et passende antal kvalitative interviews med borgere, der har eller har haft en langvarig tilknytning til jobcentret.
10) hvilke resultater de afsluttede ressourceforløb har ført til
Samtlige afsluttede ressourceforløb gennemgås, og det oplyses, om borgeren kom i beskæftigelse, blev tilkendt førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb, kom på kontanthjælp mv.
Udvælgelse af sager, personer, organisationer m.v. skal ske randomiseret.
Undersøgelsens finansiering:
Undersøgelsen finansieres af en tillægsbevilling. De midler, der bruges på undersøgelsen, er således ikke midler, der ellers skulle være brugt på beskæftigelsesområdet.
Undersøgelsens organisatoriske forhold:
Der skal sikres størst mulig uafhængighed. Administrativt varetages forvaltningen af undersøgelsen derfor af kommunaldirektøren og borgerrådgiveren i forening. Kommunaldirektøren og borgerrådgiveren kan ikke foretage delegation. Al korrespondance, herunder også mundtlig korrespondance, med den eller de eksterne aktører, der skal foretage undersøgelsen, skal der gøres fyldestgørende notat om.
Politisk afrapporteres der til byrådet samt en politisk styregruppe, der skal bestå af 11 medlemmer, idet alle de partier og lister, der er repræsenteret i Randers Byråd, får ret til at udpege et medlem. Styregruppen kan ikke træffe beslutninger. Kun byrådet har kompetence til at træffe beslutninger om undersøgelsen.
Undersøgelsens resultat skal munde i en række konkrete forslag til forbedringer.
Kilde: Beboerlisten, Østbroen, Enhedslisten og Velfærdslisten
Følger ikke lægers anbefalinger
Frida Valbjørn fra Enhedslisten fortæller, at det er flere historier end kun den om Rasmus Dalgaard, der er årsag til, at hun sammen med de andre partier og lister stiller forslaget om en undersøgelse.
TV2 ØSTJYLLAND fik søndag aften kontakt til byrådsmedlemmet til en snak om forslaget.
I pressemeddelelsen skriver I, at Rasmus Dalgaards sag "ikke er et enkeltstående tilfælde", og at I har kendt til sager som hans "i mange år". Skal vi, der ikke sidder med jeres informationer, regne med, at der er mange i hans situation?
- Der er i hvert fald sager, der bliver behandlet uhensigtsmæssigt. Jeg har set flere eksempler på sager, hvor man ikke følger lægens anbefaling.
Hvis I længe har kendt til flere sager som Rasmus Dalgaards, hvordan kan det så være, at der først kommer en sag frem nu?
- Vi har ad flere omgange taget enkeltsager op i byrådet på lukkede dagsordner, så vi har haft fokus på det her fra vores partier og listers side.
Men du mener alligevel, at I har lært noget nyt af Rasmus Dalgaards historie?
- Den sag, der er kommet frem nu, er bare helt ekstrem, siger Frida Valbjørn.
Hvor gode tror du, chancerne er for, at I kan overbevise jeres øvrige byrådskolleger om at gå med på jeres forslag til en undersøgelse?
- Jeg må bare sige, at efter TV2 ØSTJYLLANDs afsløringer har jeg svært ved at se, hvilke argumenter man kunne bruge for ikke at gå med i det her. Hvad de enkelte partier så beslutter, det er altid svært at forudsige, siger Frida Valbjørn.
VIDEO: Hør Rasmus Dalgaards fortælling i dette tv-indslag:
