Randers Kommune vil forringe undervisningen for specialbørn
I Randers Kommune kan besparelser på socialområdet få konsekvenser for børn, der går på specialskole. Forslagene møder derfor kritik.
- Det eneste, de tænker på, det er penge, lyder det fra Martin Sandfeld, der er far til Lucas, som lider af infantil autisme.
Lige nu bliver der diskuteret besparelser på socialområdet i Randers Kommune.
I den forbindelse skulle der tirsdag eftermiddag behandles to forslag til nedskæringer i Socialudvalget, der blandt andet kan få konsekvenser for kommunens specialklasseelever. Det har skabt stor bekymring blandt forældre til børn med handicap og diagnoser - blandt andet Martin Sandfeld, hvis søn går på Satellitten i Langå.
Læs også:
- Hans madpakke skal være 100 procent ens hver eneste gang. Alt skal være ens, ellers dur det ikke. Bare en lille ting kan ødelægge hele hans dag. Jeg tror ikke, at de har sat sig ind i, hvad det vil sige at være autist og have en specialskole. Det er et kæmpe job, siger Martin Sandfeld til TV2 ØSTJYLLAND.
Forslaget består af to muligheder
Helt konkret består kommunens forslag af to muligheder. Den ene er, at man flytter eleverne til fem nye centre rundt i kommunen. Den anden mulighed er, at man inkluderer børnene i den almene folkeskole.
Det får familier i Randers Kommune til at frygte, at deres børn vil blive ramt på deres hverdag, og at børnene ikke vil få god nok undervisning. Noget, som Randers Kommune ellers har været god til at give børn på specialskoleområdet.
Det er derfor, vi siger, at vi nok er nødt til at sætte kvaliteten lidt ned på vores specialundervisning, så vi i stedet kan sætte kvaliteten op i den almindelige folkeskole.
Eksempelvis ligger andelen af specialbørn i kommunen, der får mere end 02 i dansk og matematik, over landsgennemsnittet. I 2018 var tallet helt oppe på 38 procent, hvilket svarer til ni procent mere end gennemsnittet på landsplan.
- Vi har haft højere kvalitet i vores specialundervisning, men når vi kigger på det brede billede, så giver det mening. Det er derfor, vi siger, at vi nok er nødt til at sætte kvaliteten lidt ned på vores specialundervisning, så vi i stedet kan sætte kvaliteten op i den almindelige folkeskole, forklarer Michael Maaløe, der er direktør for Børn og Skole i Randers Kommune.
Forældre frygter for specialbørnene
Martin Sandfelds søn, Lukas Sandfeld, blev diagnosticeret med autisme, da han gik i børnehave. Da han skulle starte i skole, blev det derfor på specialskole, hvor han kunne få faste rammer. Ifølge Micheal Maaløe vil en vedtagelse af et af forslagene ikke ændre på det.
- I forslaget om specialklasser sikrer vi dem ved, at vi beholder lige så mange medarbejdertimer, som der er i dag. Besparelsen består blandt andet i at holde op med at køre dem rundt i taxaer. Det bruger vi faktisk 10 millioner kroner på, og de penge vil vi meget hellere bruge på nogle flere lærere i den almindelige folkeskole, siger han.
Men at kommunen siger, at det udelukkende er besparelser på taxakørsel, det beroliger ikke Martin Sandfeld, og heller ikke Nete Ankerstjerne, der både er bestyrelsesformand og har et barn på Firkløverskolen, der er en specialskole i Randers.
- Jeg synes, det er skræmmende. Bekymringen for børnene i specialklasserne er, at de skal flyttes rundt på. Det er børn, der har brug for genkendelighed, struktur, en fast hverdag, og personale, der ved, hvad det handler om. Det er ikke bare lige at rykke rundt med børn, og slet ikke dem, der har specielle behov, siger hun.
Enigt udvalg har valgt at udsætte sagen
Efter eftermiddagens udvalgsmøde lader det dog til, at de mange bekymrede forældre er blevet hørt.
- Et enigt udvalg har valgt at udsætte hele sagen. Det har vi gjort efter mange lange og grundige drøftelser af, hvilken betydning det egentlig har for de her børn, siger Charlotte Broman Mølbæk (SF), byrådsmedlem ved Randers Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.
Et enigt udvalg har valgt at udsætte hele sagen. Det har vi gjort efter mange lange og grundige drøftelser af, hvilken betydning det egentlig har for de her børn.
Hun deltog i eftermiddagens udvalgsmøde og forklarer, at det i sidste ende kan betyde, at ingen af de to forslag bliver en realitet.
- Det er mit håb. Det er ikke bare ludobrikker, vi rykker rundt på, men nogle meget sårbare børn. Vi har derfor bedt forvaltningen om at komme med et alternativt forslag, hvor vi kan kigge på at gøre noget af det sammen, men uden at børn skal flyttes imod forældrenes vilje, siger hun.
