Skole har strenge mobilregler: Alligevel er eleverne tilfredse
Første gang ryger mobiltelefonen i 14 dage. Anden gang konfiskerer skolen mobilen resten af skoleåret
Frikvarter på Randers Realskole betyder også fri for mobiltelefoner.
I stedet bliver der bliver spillet bold, og eleverne taler med hinanden. Ingen sidder med bøjet nakke og kigger ned i deres mobil.
- I frikvartererne laver vi alle sammen noget. Vi snakker sammen i stedet for, at vi står med vores mobiler, siger Caroline Bech, der går i 7.D på Randers Realskole.
På Randers Realskole har de meget skrappe mobilregler. Caroline Bech kom til skolen i 7. klasse fra en anden skole, hvor det var helt i orden at bruge sin mobiltelefon i skoletiden.
Undervisning og samvær er vigtigt. Vi er relativt konsekvente, hvis der er nogle ting, der forstyrrer det.
- Der brugte alle deres mobil hele tiden, siger Caroline Bech.
Der er ikke tale om et nyt regelsæt på Randers Realskole, som er Danmarks største privatskole. Langt fra faktisk. Reglerne blev vedtaget helt tilbage i 1999.
- Da vi konstaterede i 1999, at det ikke var til at styre, hverken for de unge eller for os, så lavede vi en regel, der var til at forstå, siger skoleleder på Randers Realskole Hans Myhrmann til TV2 ØSTJYLLAND.
Første gang ryger mobilen 14 dage
Hvis mobilen pludselig bipper eller ringer, eller man tager den frem for lige at kigge på den, ’låner’ skolen mobilen i 14 dage.
Hvis det altså er første gang, at det sker.
Sker det igen, konfiskerer skolen telefonen resten af skoleåret.
- Det er meget mere for at komme i kontakt med dem, end det er at have den i et år. Det er for at sige, at lige om lidt bliver det meget værre, end det er nu, siger Hans Myhrmann.
Vigtigere ting end mobilen
Skolen har indført reglerne for bedre at kunne fokusere på fællesskabet.
- Det handler måske om, at man i nogle sammenhænge tør sige, at noget er vigtigere. Vi synes, at undervisning og samvær er vigtigt. Det betyder, at vi er relativt konsekvente, hvis der er nogle ting, der forstyrrer det, siger Hans Myhrmann.
Nogle gange er det svært, men jeg synes, at det er bedre, for man lærer også mere.
Undervisningen er dog ikke helt skraldet for elektronik.
- De har deres mobiltelefoner med, hvis de skal bruge dem i et fag, siger Hans Myhrmann.
Eleverne på skolen er godt tilfredse med de skrappe regler.
- Nogle gange er det svært, men jeg synes, at det er bedre, for man lærer også mere, siger Frederik Holleufer, der går i 7.D på Randers Realskole.
Frederik Holleufer har for nylig fået taget sin telefon. Han kom til at tage dem frem og må klare sig uden sin mobil de næste fjorten dage. Han har tilsyneladende lært lektien.
Hvad nu hvis du får taget den igen?
- Det gør jeg ikke, siger Frederik Holleufer.
78 procent er tilfredse
Ingen har indtil videre fået taget deres mobiltelefon hele året. Og en undersøgelse blandt 400 elever viser, at 78 procent af eleverne synes godt om reglerne.
Atten procent svarer hverken eller, mens kun tre procent ikke bryder sig om reglerne.
Undersøgelsen er lavet af Søren Hebsgaard. Han arbejder med digital dannelse og besøger skoler over hele landet.
Det har overrasket ham, hvor godt de strenge mobilregler virker på Randers Realskole.
- Jeg har været ude på rigtig mange folkeskoler, privatskoler og gymnasier. Og her kunne jeg bare se, at der er en skole, hvor eleverne er glade og lærerne er glade. Eleverne legede sammen i frikvartererne og det lod til, at der var en god og fokuseret kultur, siger Søren Hebsgaard, der er teknologiekspert og foredragsholder.
Går galt hvis regler ikke bliver håndhævet
Han mener dog godt, at man kan opnå en kultur, hvor eleverne er mere fokuserede uden helt så stramme mobilregler.
Der, hvor det ikke går så godt, er, når man ikke aftaler noget, og hver lærer har sin regel.
- Der er ingen, der siger, at man skal inddrage telefonerne i ugevis for at få en effekt. Mange steder har de en meget konsekvent politik med, at telefonen skal være i tasken. Eventuelt slukket. Hvis man sørger for at håndhæve det rigtigt, kan man sagtens få de gode effekter. Der, hvor det ikke går så godt, er, når man ikke aftaler noget, og hver lærer har sin regel. Eller hvis man har regler, og de ikke bliver håndhævet, så mister hele systemet sin legitimitet, siger Søren Hebsgaard.
Han kalder mobiltelefonerne i skolen for en opmærksomhedskrig.
- Læreren står på den ene side. Samtidig er der en masse platforme som facebook, snapchat, netflix, counter strike der gør, hvad de kan for at få elevernes opmærksomhed. Hvis skolen ikke er klar over, hvordan de vil have det, kommer de til at tabe den opmærksomhedskrig, siger Søren Hebsgaard.
Del af børn og unges liv
Stine Liv Johansen, ph.d. på Aarhus Universitet, forsker i børn og unges brug af digitale medier.
Hun mener, at når skoler laver regler for mobilbrug, skal skolen være meget opmærksom på, at den også får taget højde for, at de digitale teknologier er en integreret del af børn og unges liv i dag.
- Man skal være opmærksom på, om man får taget samtalerne med dem om, hvad de laver på de sociale medier, og hvad de er optaget af. Og får vi taget deres sociale liv alvorligt, siger Stine Liv Johansen.
Hun tror dog, at Randers Realskole har fat i noget rigtigt, når det handler om at skabe en god arbejdskultur på en skole.
I videoen øverst i artiklen kan du se mere om mobilreglerne på Randers Realskole.
