Svensk back til Randers HK
Svenske Sara Johansson har skrevet et-årig kontrakt med Randers HK
Den 24-årige svenske højre back Sara Johansson har skrevet kontrakt med håndboldklubben Randers HK.
Sara Johansson var en del af det succesfulde svenske U-landshold, der vandt guld ved VM i 2010.
Siden har svenskeren skiftet position fra højre fløj til højre back. De seneste år har hun spillet på det svenske hold Skövde.
Sara Johansson har foreløbig skrevet en et-årig kontrakt hos Randers HK.
- Sara er en dynamisk og dygtig spiller, der både kan lave mål selv, indgå i det hurtige spil, og så laver hun generelt mange gode assists til medspillerne, siger Randers HK's kommende cheftræner, Niels Agesen, til klubbens hjemmeside.