Video: Kom indenfor i bunker fra den kolde krig
Der blev lørdag holdt åbent hus i en bunker i Randers.
- Mange bliver vildt overrasket, når de kommer ned. Altså, de havde ikke forestillet sig, at der fandtes sådan noget i Randers.
Sådan fortæller museumsrundviser Per Nielsen om en kronjysk bunker, der blev etableret efter Anden Verdenskrig. Helt præcist i 1954.
Bunkeren i Vestparken har tidligere fungeret som kommandocentral for borgmester, politi, brand og redningsarbejde i tilfælde af krig.
Der blev lørdag holdt åbent hus, hvor alle kunne komme forbi og få en rundvisning i bunkeren.
I videoen øverst i artiklen kan du se Per Nielsen vise rundt i koldkrigsbunkeren på Vestre Bakkevej.