Leo fik blodprop i hjertet: Ventede 25 minutter på ambulance

- Da først ambulancen kom, kunne jeg mærke, hvor dygtige de var. Jeg var virkelig i gode hænder. Problemet var ventetiden.

Med én sætning opsummerer Leo Odgaard oplevelsen den 5. januar i år.

Vi er i kælderen hjemme hos Leo Odgaard og hustruen Lisbeth Jensen i Stødov på Helgenæs. På det samme sted, hvor Leo Odgaard sidst på eftermiddagen den 5. januar i år netop havde slæbt en vaskemaskine ind og var i færd med at fjerne transportskruerne.

- Mens jeg er i gang med det, kan jeg mærke, at jeg pludselig bliver meget dårlig, forklarer Leo Odgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Den dag har ægteparret besøg. Gæsten (Bente, red.) er tilfældigvis også en af de lokale 112-hjælpere. En gruppe af borgere, der har fået undervisning i blandt andet førstehjælp.

- Jeg kan huske, jeg går op ad trappen. Jeg siger til Lisbeth og Bente, at jeg ikke har det så godt, fortæller Leo Odgaard.

For enden af trappen står Lisbeth Jensen og husets gæst. De ser en mand, der er bleg og svedende og virker forvirret.

- Vi spørger Leo, om han har ondt i brystet. Det siger han, han har. Så vi ringer 112 med det samme, siger Lisbeth Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Leo Odgaard og Lisbeth Jensen ringes der til 112-alarmcentralen omkring klokken 16.00. Samtidig bliver Leo Odgaard hjulpet i seng. Og med hjælp fra en lægefaglig medarbejder ved alarmcentralen er gæsten Bente også i stand til at give Leo Odgaard nogle pust med en nitroglycerinspray.

Imens går minutterne.

- Man sidder og kigger på klokken med et stort øre ude og tænker, om man ikke snart kan høre, ambulancen er på vej, siger Lisbeth Jensen.

Men lyden af ambulancens sirener lader vente på sig. Imens bliver Leo Odgaard dårligere.

- Det var en underlig fornemmelse af ikke at have kontrol over sin egen krop, siger han.

- Jeg når at tænke, at måske dør han af det her. Og uden at kunne andet end bare stå ved siden af og kigge på, han har det så dårligt, fortæller Lisbeth Jensen.

Efter 25 minutter kommer ambulancen.

Paramedicinerne kan, ifølge Leo Odgaard, få minutter efter konstatere, der er tale om en blodprop i hjertet. Og efter et kvarters tid kommer også akutlægen og en helikopter.

- Herfra går det stærkt. Jeg bliver fløjet til Skejby. Den del af det kan jeg ikke sætte en finger på, siger Leo Odgaard.

Region Midtjylland har lavet en række mål for ambulancedriften (se servicemålene i bunden af artiklen, red.). Det er mål, der angiver, hvor stor en del af ambulancerne, der skal nå frem inden for bestemte tidsgrænser alt efter, hvor alvorlig situationen er.

Problemer i Syddjurs Kommune

25 minutter er flere minutter på den forkerte side af de tidsgrænser, som Region Midtjylland gerne vil have, at de fleste af ambulancerne ankommer inden for.

En af de kommuner, hvor der oftere er problemer med at få ambulancerne hurtigt frem, er Syddjurs Kommune, hvor Leo Odgaard og Lisbeth Jensen bor. I kommuner som Aarhus, Randers og Horsens er der sjældnere problemer med at få ambulancerne frem til tiden.

Når man vælger at bosætte sig langt fra byen, skal man så ikke acceptere præmissen om, at ambulancen kan være lidt længere undervejs?

- Det er som om, at det er bare præmissen. I har selv valgt at flytte derud, og så kan I bare ligge og dø. Det synes jeg faktisk ikke er i orden, siger Lisbeth Jensen.

Så galt gik det ikke for Leo Odgaard. Efter få timer på Skejby Sygehus, hvor lægerne gav ham en ballonudvidelse, var han færdigbehandlet.

De næste måneder fulgte frygten for tilbagefald. Men som tiden er gået, er Leo Odgaard kommet sig.

Livet på Helgenæs med de store vidder og langt mellem husene betyder noget særligt for ægteparret. I kølvandet på Leo Odgaards blodprop den 5. januar har der dog også været til overvejelse.

- Jeg må indrømme, at jeg den første tid tænkte, vi var nødt til at flytte. Det er lang tid at vente, hvis man har brug for hjælp.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.