Psykiatri-Listen i møde tirsdag formiddag: - Jeg håber, der kan være plads til os ved næste valg

Tirsdag formiddag holder Psykiatri-Listen møde omkring mulighederne for en fremtid i regionsrådet i Region Midtjylland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Tidligere medlem af regionsrådet for Psykiatri-Listen Mikkel V. Rasmussen er ærgerlig over, at Psykiatri-Listen ikke længere er repræsenteret i regionsrådet. Han håber derfor, at det bliver muligt igen. Han fremhæver dog, at det kommer til at kræve en vis mængde arbejde, da der både skal indsamles vælgererklæringer og finde kandidater, som vil stille op.

Ved valget i 2017 blev Psykiatri-Listen valgt ind regionsrådet i Region Midtjylland med én eneste mærkesag: Forholdene i psykiatrien skulle forbedres.

Det vil listen fortsat gerne kæmpe for, men det kræver, at den er repræsenteret i regionsrådet, hvilket TV2 ØSTJYLLAND forleden kunne fortælle, at den ikke længere er

Det håber Psykiatri-Listen dog nu at kunne lave om på. 

Tirsdag formiddag holder bestyrelsen derfor møde med nogle nye potentielle kandidater. 

- Jeg tænker ikke, at vi er i mål i forhold til de ting, som vi lovede, da vi blev valgt ind, så jeg håber, der kan være plads til os ved næste valg, siger bestyrelsesmedlem Mikkel V. Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Mikkel V. Rasmussen kan ikke fortælle meget mere forud for mødet, som afholdes tirsdag formiddag. Han fremhæver dog, at det kommer til at kræve en vis mængde arbejde, hvis listen skal tilbage i regionsrådet. 

- Vi skal starte helt forefra. Vi skal have fundet nogle kandidater, som vil stille op for Psykiatri-Listen, og så skal vi have indsamlet vælgererklæringer, siger han. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her