En piratjægers historie: Fra gidseludvekslinger til tre flasker vin om dagen
Efter 300 dage som piratjæger med profilerede gidseludvekslinger knækkede Henrik Monggaard Christensen, og han endte med at drukne sorgerne i vin.
55-årige Henrik Monggaard Christensen fra Silkeborg har brugt 300 dage af sit liv på at jage berygtede pirater i Adénbugten ud for Somalia ved Afrikas Horn.
Den sidste operation, han blev sat på, knækkede ham. Det var en sprængfarlig og højt profileret gidseludveksling - som lykkedes. Men for Henrik Monggaard Christensen var der ikke meget, der lykkedes efter det.
Nu har han skrevet en bog om sit liv, 'Manden der sendte Dronningen en bog', om sine store nedture og kampen tilbage i lyset igen.
Den psykiske nedtur
I 2014 røg Henrik Monggaard Christensen røg helt ned i gulvbrædderne. Fik depression efter depression. Kunne ikke passe sit arbejde, gemte sig og græd på toilettet og kunne ikke se meningen med noget. Senere viste det sig, at han havde fået PTSD.
Med tiden begyndte han at drikke sorgerne væk. Bare lige tre flasker hvidvin, når han kom hjem fra arbejde, for at få ro i hovedet og falde i søvn.
Men alkoholen vristede magten fra ham. Og selvom alt det svære blev dulmet i rusen, blev de natlige mareridt værre og depressionerne dybere. Han skammede sig over løgnene over for hustruen og mistede sit selvværd.
Knækkede på krigsskibet
Først spoler vi tiden tilbage til 2013.
Kaptajnløjtnant Henrik Monggaard Christensen, der var uddannet officer i Søværnet og senere blev taktisk koordinator i Flyvevåbnet, havde på det tidspunkt en masse erfaring som piratjæger i Adénbugten.
Fra 2008 og frem havde han været udsendt fem gange til Adénbugten, 300 dage i alt. Men han følte sig slidt.
Henrik Monggaard Christensens opgave var at sidde på forsædet i en Lynx-helikopter og have overblikket over, hvad der skulle ske, om frømænd i gummibåde skulle have assistance, om der skulle skydes efter nogen og i så fald hvordan.
De danske soldater red på en bølge af succes i Adénbugten og var lykkedes med at fange mange pirater i det farlige internationale farvand. Men operationerne var svære.
- Der var blevet skudt meget frem og tilbage. Det var umenneskeligt at være i. Et gidsel var blevet dræbt på et skib i en ildkamp, og vi blev beskudt af pirater med kalashnikov-rifler. En dansk familie endte som gidsler hos piraterne, siger Henrik Monggaard Christensen.
Inden hans sidste udsendelse i 2013 var han for nyligt blevet far til en søn på syv måneder, og hans daværende kone var gravid igen. Han følte sig træt og slidt. Og da telefonen ringede med melding om, der om få dage var brug for ham i Adénbugten, havde han en følelse af, at han var 'løbet tør for held'.
Alligevel trak han i uniformen og tog afsted.
Farlig gidseludlevering
Henrik Monggaard Christensen skulle deltage i en højtprofileret gidseludlevering. På det tidspunkt var de danske sømænd Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez samt fire filippinske sømænd blevet holdt som gidsler af somaliske pirater i over 838 dage.
Der var blevet betalt løsesum, og aftalen var, at piraterne skulle aflevere gidslerne på en strand. Men noget gik galt. De kom ikke som aftalt, og Henrik Monggaard Christensen og hans kolleger på krigsskibet fik en ny ordre:
De skulle flyve ind over Somalia og hente gidslerne der i stedet.
- Knækket kom som et lyn fra en klar himmel lige der på skibet. Det hele snørede sig sammen i mig. Jeg fik tunnelsyn og koldsved. Det prikkede i huden og jeg var fysisk og psykisk afsindigt bange, siger han.
Han fortæller, at der var kommet efterretninger om, at interne klanstridigheder i krattet langs kysten eller involvering af terrorgruppen Al-Shabadb kunne være årsag til de udeblevne gidsler.
- Jeg følte, det var en regulær selvmordsmission, de ville sende os ud på, og det gav ingen taktisk mening at sende os indover Somalia i en helikopter uden nogen form for dækning og assistance.
Han frygtede at dø. Men mest frygtede han at blive skudt ned og taget til fange af de pirater, han havde brugt år på at jage.
- Jeg var rædselsslagen for at skulle rådne op uden at kunne se min søn vokse op. Jeg har aldrig nogensinde før været så bange, siger han.
Operationen blev dog aflyst, og Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez og de filippinske sømænd blev afleveret på en strand som aftalt - bare mange timer forsinket.
PTSD og fleksjob
Året efter den episode fik Henrik Monggaard Christensen en depression. Han søgte om at få det anerkendt som en arbejdsskade, men det blev i første omgang afvist, fordi depressionen først opstod et år efter udsendelsen.
I 2021 fik han dog anerkendt diagnosen posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, og senere tilkendt fleksjob. Det betyder, at han nu arbejder 14 timer i ugen som stabsofficer ved Søværnskommandoen.
Men som følge af hans PTSD har han gennem årene haft mange depressioner. Og efter en skilsmisse i 2016 begyndte han at selvmedicinere med alkohol.
Sigtet for vold
En episode med en larmende knallertfører i sommeren 2022 blev vendepunktet for hans alkoholmisbrug. Hans kone var ikke hjemme en aften, så han sad udenfor sit hus på den lukkede villavej og var godt i gang med en kæmpe brandert, da en ung mand på knallert begyndte at ræse forbi på gaden.
Henrik Monggaard Christensen blev så vred over larmen, at han for ud på vejen og stoppede ham. Den unge mand var ligeglad med irettesættelsen, så Henrik Monggaard Christensen 'klappede ham på ryggen'.
Han truede med at tilkalde både sin mor og politiet, men nu var det Henrik Monggaard Christensen, der var ligeglad. Han klappede ham en gang til, og knallertføreren forduftede.
Ikke længe efter dukkede politiet op. Han røg et par timer i detentionen for at sove rusen ud og gik også derfra med en sigtelse for vold.
Dagen efter sad Henrik Monggaard Christensen og læste Midtjyllands Avis på sin telefon. Der var en politinote om en 54-årig mand, der var blevet sigtet for vold mod en knallertfører. Først da han havde læst artiklen i bund, gik det op for ham, at det var ham selv, artiklen handlede om.
- Jeg tænkte, at nu var bunden virkelig nået. Jeg erkendte, at jeg havde kæmpestore problemer. Min kone kunne ikke blive ved med at holde til mit drikkeri, og nu havde jeg pludselig rodet mig ud i en sigtelse for vold. Med det samme ringede jeg til Dansk Misbrugsbehandling i Aarhus og meldte mig til, siger han.
Her oplevede han for første gang, at behandlingen rykkede. Han kunne spejle sig i de andre, der også modtog behandling, og han følte sig ikke længere alene. Det lykkedes ham at kvitte alkoholen, og han har nu været ædru siden sidste sommer.
Han går i dag til Anonyme Alkoholikere i Silkeborg, hvor han sammen med andre taler om livet som tørlagt alkoholiker.
Politiet frafaldt også sigtelsen.
Fortrød udsendelse
I dag har Henrik Mongaard Christensen det godt. Han lever et roligt liv i Silkeborg, er ædru og velbehandlet i forhold til de depressioner, der følger med hans PTSD.
Efter sit sammenbrud spekulerede han på, hvorfor han dog ikke havde valgt at læse arkæologi eller noget andet, som ikke indebar livsfare og risiko for PTSD, i stedet for at bruge hele sit arbejdsliv i det danske forsvar.
Engang fortrød han at have betalt så høj personlig pris for piratjageriet. Men i dag ser han anderledes på det. Han fortryder ikke længere.
- Det kunne ikke være anderledes. Det er bare blevet min vej rundt om livets bjerg. Og jeg glæder mig over, at jeg har været med til at gøre en forskel for de sømænd på handelsskibe, som vi har befriet og sikret farvand for, siger han.
På hans egen rejse ud af krisen har han selv haft god gavn af at læse beretninger om andre i krise. Nu håber han, at andre veteraner eller folk med alkoholproblemer måske kan få noget ud af at læse hans beretning.
Manden der sendte Dronningen en bog
Henrik Monggaard Christensen har kaldt sin bog 'Manden der sendte Dronningen en bog', fordi han sendte Dronningen den første bog, han skrev, efter han kom hjem fra piratmissionen.
Seneste jul sad han og kiggede på lysene på sit juletræ og følte sig nostalgisk. Der tikkede en sms ind fra dronningens adjudant, som havde givet hans bog til Dronningen.
'Jeg omtalte din bog for Dronningen og overrakte dit signerede eksemplar til hende. Vi talte lidt om piratoperationerne. Majestæten blev glad for bogen og bad mig specifikt om at takke dig mange gange,' stod der i beskeden.
Og det fik stor betydning for ham.
- Det føltes lidt, som om nogen aede mig på kinden. Og jeg fik lyst til at skrive om min tumlende vej gennem livet. Måske kunne noget få gavn af det, siger Henrik Monggaard Christensen.