Hærværk og indbrud var hverdagskost - men så kom Povl

Når Povl Larsen på 53 år har fyraften fra jobbet som snedker, tager han ikke hjem til Silkeborg og slapper af i sofaen.

Han sætter derimod kurs mod Gødvadhallen, hvor han forpagter caféen i den lokale sportshal, der for bare kort tid siden var plaget af groft hærværk, indbrud og tyverier på stribe.

Men i stedet for at tale om knallertkørsel i hallen, et totalsmadret cafeteria og bål i omklædningsrummene taler alle i Gødvad nu om "Povl-effekten".

Det er der en helt særlig grund til.

For selvom Povl Larsen blev ansat i hallen på grund af sine evner i et køkken, er det en helt anden egenskab, der har gjort ham til lidt af en lokal helt.

Fra hærværk til hjerterum

- Jeg ved ikke, hvad jeg gør, jeg er bare mig selv, siger Povl Larsen til TV2 Østjylland.

Den 53-årige snedker fra Silkeborg har ikke høje tanker om egne evner. Og det er til trods for, at han bærer en stor del af ansvaret for, at det igen er trygt at komme i byens sportshal.

Inden Povl Larsen blev ansat, havde hallens ledelse fat i politiet hver 14. dag på grund af kriminalitet. Øverst på hallens ønskeliste stod videoovervågning i forsøget på at sætte en stopper for vanviddet.

Kort før sommerferien 2022 blev den 53-årige silkeborgenser ansat til at forpagte hallens café. Ret hurtigt stod det klart, at det faldt ham lige så naturligt at snakke med de unge i hallen som at grille en pølse og lave pizzasnegle fra bunden.

- Jeg troede egentlig bare, jeg skulle forpagte caféen. Men jeg indså hurtigt, at over halvdelen af mit arbejde gik med det sociale. Jeg talte jo bare med de unge mennesker - også dem, som ikke kom her for at dyrke sport men for at hænge ud, siger Povl Larsen.

Mange af de unge opfattede - ifølge Povl Larsen - hallen som et ligegyldigt sted. De var ligeglade med tingene og var ubehøvlede over for de voksne.

Det resulterede i, at de små børn i foreningen var bange for at komme i hallen alene.

Situationen var uholdbar, men ingen havde løsningen.

- Alle kan skælde ud og råbe og skrige, men så går de unge i forsvarsposition. Så ender vi med at blive gamle, åndsvage mennesker, som ikke fatter en skid, og som de unge ikke lytter til, siger Povl Larsen.

Derfor valgte han en anden tilgang, som skulle vise sig at blive afgørende.

Slik, sodavand og snak  

Allerede i løbet af de første seks måneder som forpagter kunne ledelsen mærke en forskel.

Det var, som om at de unge ændrede adfærd, og der blev længere mellem de trælse episoder.

Povl Larsen begyndte at lære flere af de unge at kende, og de viste ham en tillid, han ikke havde drømt om. Ifølge ham gennemskuer de unge lynhurtigt, hvis man ikke er oprigtig.

- Hvis jeg spørger om noget, er det fordi, jeg rent faktisk gerne vil vide det. Hvis man er oprigtig, får man deres tillid, og så ved de, at de kan komme til én. På den måde har jeg grebet mange af dem, som er på vej ud af en forkert bane, siger Povl Larsen.

Han er meget bevidst om ikke at komme med for mange gode råd.

- De snakker med mig om ting, de måske ikke kan tale med deres forældre om. Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke vil prædike eller være en løftet pegefinger. Når de fortæller om noget dumt, de har gjort, er jeg ærlig, og fortæller, at jeg nok ville have gjort det anderledes, siger Povl Larsen.

Det hænder, at der kommer én og fortæller, at de har været et smut forbi kontoret på skolen, fordi de har sagt noget dumt til en lærer.

- Så kan jeg altså godt finde på at sige, at det er dig, der er den unge, din lærer er altså den voksne, så du skal tale pænt, siger Povl Larsen.

Udover at skabe et fortroligt rum, imens han langer cowboytoasts, slik og sodavand over disken, har Povl Larsen forsøgt at få de unge til at forstå konsekvenserne af deres handlinger.

Det har haft så stor en effekt, at de mange opkald til politiet er fortid, og videoovervågningen er derfor sløjfet fra ønskelisten.

Alt har konsekvenser

For Povl Larsen har det været vigtigt at integrere de unge og få dem over på samme side som ham selv. 

- Det er svært at lave lort overfor en, man godt kan lide, og det er svært at smadre noget, man selv har del i. Jeg forsøger at integrere dem i arbejdet i hallen, og laver de så noget lort, ja så er det dem selv, det går ud over. Det kan de mærke, så det stopper hurtigt, siger Povl Larsen.

Han lytter til dem, men er heller ikke bange for at give dem modspil.

- Jeg fortæller dem, at hvis de viser ansvar, så får de lov til mere. Hvis de låner en fodbold og kommer tilbage med den, hov, jamen så får de sørme også lov til det næste gang og næste gang, og sådan kan man vende det om 180 grader. Det arbejder jeg meget med, og det virker, siger Povl Larsen.

For forpagteren har det vigtigste været at blive accepteret af de unge og få deres tillid, og det har han nu. Det har banet vejen til en noget anderledes titel på Povl Larsens CV, som han ikke havde set komme.

Social vicevært

"Det er simpelthen den bedste nyhed. Ej, hvor er vi bare heldige at have sådan én som dig i Gødvad". "Mega fedt Povl - du gør et godt stykke arbejde". "Kæmpe tillykke igen Povl - du er virkelig den bedste til jobbet".

Det er blot et udpluk af de tæt på 100 beskeder, Povl Larsen modtog, da han annoncerede på Facebook, at han var blevet udnævnt som Gødvadhallens nye sociale vicevært.

Stillingen som social vicevært er blevet en realitet, efter at Silkeborg Kommune har godkendt en støtteordning på 120.000 kroner om året til jobbet. I praksis betyder det, at han skal lave alt det, han har gjort indtil nu. Forskellen er, at han fra januar 2024 får løn for indsatsen.

Den nye titel betyder samtidig, at Povl Larsen har opsagt sit fuldtidsjob som snedker for at bruge alt sin tid i hallen. 

- Jeg elsker at være social vicevært, det er sjovt, og det giver mig så meget, siger Povl Larsen.

Men Povl Larsen er ikke et sekund i tvivl om, at han aldrig var lykkes med opgaven, havde det ikke været for en helt særlig person i hans liv.

Bag enhver mand...

Povl Larsen ved, at det aldrig havde været muligt for ham at lægge så mange timer i hallen, hvis han ikke havde haft opbakningen fra sin kone, Karolina Larsen.

Hun er også frivillig i hallen og møder troligt op, hver gang der er brug for det.

- Karolina er den, der bakker op. Det er hende, der får det hele til at løbe rundt. Hvis der er  store events, så står hun klar, fortæller den stolte ægtefælle.

Også på hjemmefronten er det Karolina Larsen, der sørger for, at der er styr på det hele, så Povl Larsen kan styrte rundt og være noget for andre.  

- Jeg er seriøst gift med en engel. Hun tænker så meget på andre. Der har jeg været heldig, og jeg har scoret langt over mål, siger han.

De to mødte hinanden i Polen, hvor Povl Larsen boede i en årrække på grund af sit arbejde. I 2011 flyttede de til Danmark, og sammen har de sønnen Krystian Larsen.

Beviset for, at de er et ligeså godt makkerpar professionelt som privat fik de, da de i 2022 blev kåret som både årets ildsjæle og årets leder-par af Gødvads idrætsforening.

Trygheden er tilbage

Noget af det, der betyder allermest for den nye sociale vicevært er, når ledelsen, kollegerne og forældre til børn og unge i hallen kan mærke den forskel, der er sket.

- Mange forældre kommer og fortæller mig, at de er så glade for, at deres børn er trygge og igen tør at komme alene i hallen, siger Povl Larsen.

Han er overbevist om, at dét, at han bor i lokalområdet og kender de fleste, betyder noget for den respekt, han har fået og den tillid, han er blevet vist.

- Når jeg er ovre i Rema1000, kan jeg godt møde 10-20 børn og unge, der siger "Hej Povl, kommer du i caféen i dag, eller hvad?". Så svarer jeg altid: "Det kan du tro - vi ses senere". Det betyder noget, og jeg bliver helt høj af det, siger Povl Larsen.

Spørger du den sociale vicevært, om der er brug for flere af hans slags, er svaret entydigt.

- Ja! Der burde være mange flere som mig. Jeg føler mig så heldig med det job, jeg har, siger den lokale ildsjæl.

Se indslaget med Povl Larsen, hvor han fortæller, hvordan han har bygget bro til ballademagerne, her: