Højskole lukket efter coronaudbrud - nu er markant flere smittede

Flere elever er blevet overraskede over, at de er smittede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Silkeborg Højskole er oprettet i 1969. Højskolen er beliggende ved Silkeborg Langsø (arkivfoto).

Det var en fornuftig beslutning, da Silkeborg Højskole fredag sendte samtlige 125 elever hjem, slukkede lyset og låste dørene.

Det viser nye tal, TV2 ØSTJYLLAND har fået oplyst af højskolens forstander, Jacob Zakarias Eyermann.

Situationen fredag var, at 14 af skolens elever var blevet testet positiv for COVID-19.

Mandag er smittetallet steget til 22 - 21 elever og én underviser.

- Det viser bare, at det var det helt rette at lukke ned og sende eleverne hjem. Vi kan ikke isolere så mange elever. Ifølge retningslinjerne skal man have eget toilet og bad, og det kan vi ikke tilbyde, siger Jacob Zakarias Eyermann til TV2 ØSTJYLLAND.

Har overrasket elever

Han fortæller, at det er kommet bag på flere elever, at de var smittede med COVID-19.

- Det er lumsk, at man kan være smittet uden at have symptomer. Der er nogle, der slet ikke reagerer på det, siger Jacob Zakarias Eyermann til TV2 ØSTJYLLAND.

At nogle elever ikke har oplevet symptomer kan være medvirkende til, at smitten har spredt sig.

- Hvis man har symptomer, tager man alle forholdsregler, men det kan være svært at vide, om nogen er syg, hvis de ikke har symptomer, siger Jacob Zakarias Eyermann.

Over bekymringsgrænse

Silkeborg Gymnasium sendte fredag også alle 1500 elever hjem, efter fem elever var testet positiv med coronasmitte.

VIDEO: Udbruddet på Silkeborg Gymnasium vækker bekymring blandt eleverne (23. august). 

De seneste tal fra Silkeborg Kommune viser, at kommunen har 22,3 smittetilfælde per 100.000 indbyggere i den seneste uge (tal fra den 23. august).

Tallet betyder, at Silkeborg er rykket over den såkaldte bekymringsgrænse, som sundhedsmyndighederne holder særligt øje med.

Det mobile testcenter på Kejlstrupvej 51 er mandag åben fra 9-16. Ved det mobile testcenter skal man blot op uden at bestille tid.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her