Planer om nyt Jorn Museum til 500. mio. kr.
I Silkeborg arbejdes der på et nyt museum med den kendte kunstner. Projektet kommer til at koste 500 millioner kroner.
Silkeborg er blandt andet kendt for deres imponerende Asger Jorn museum med unikke værker af den anerkendte kunstner. Nu arbejder kræfter i byen på at tage skridtet videre og åbne museet op for endnu flere besøgende.
- For fire år siden åbnede der sig en mulighed for at bygge en kulturinstitution på Søtorvet i midten af Silkeborg. Vi blev involveret i planerne og har i nu omkring diskuteret indholdet af en ny museum, forklarer direktøren for Museum Jorn, Jacob Thage.
Han forklarer, at man i perioden udelukkende har fokuseret på det kunstneriske indhold, og at man først nu begynder at kigge på finansiering og selve bygningen.
Nu skal finansieringen findes
- Vores mål har været at komme op med løsninger på, hvordan vi formidler en af Danmarks mest betydningsfulde kunstnere på en ny måde til gavn for ikke bare byen, men også bredere ud end det, siger Jacob Thage.
Fremadrettet er det så økonomien, der skal på plads. Foreløbig forventer folkene bag initiativet, at museet kommer til at koste 500 mio. kr., og samtidig skal Silkeborg Kommune være villige til at stille grunden til rådighed og sikre driften på 7,6 mio. kr. årligt.
- Borgmesteren har ytret opbakning til projektet, men det skal selvfølgelig vendes i byrådet først, fortæller Jacob Thage.
Oplagt at bygge nyt museum i Silkeborg
Længere med finansieringen er man ikke på nuværende tidspunkt, men direktøren har allerede fået positive tilkendegivelser.
- For mig at se er det da også oplagt, at hvis der skal være et nyt museum, så skal det være et for Asger Jorn her i Silkeborg, lyder det fra Jacob Thage.
Det nuværende Jorn museum ligger på Gudenåvej, og fik i sin tid skænket over 5500 værker af forskellige kunstnere af Asger Jorn.